Vi søger synlig og dynamisk oversygeplejerske,
som ser værdi i sideordnet ledelse
I Afsnit for Lunge- og Infektionssygdomme, Regionshospitalet Gødstrup er en stilling som oversygeplejerske ledig pr. 1. november 2025 eller efter aftale. Du vil komme til at indgå i et stærkt ledelsesteam i en afdeling, hvor vi har sat barren højt med en vision om at blive Danmarks bedste medicinske afdeling.
Vi ønsker en oversygeplejerske, som med sine faglige og personlige kvalifikationer kan gå forrest i drift, udvikling og profilering af Afsnit for Lunge- og Infektionssygdomme. Du skal som leder sætte rammer og retning for et fagligt miljø, hvor samarbejde, udvikling, trivsel og engagement er nøgleordene.
Du bliver leder for en meget kompetent, motiveret og engageret personalestab, som konstant har fokus på det gode og hensigtsmæssige forløb for vores lunge- og infektionsmedicinske patienter. I afsnittet har vi fokus på i et fælles ansvar at værne om trivsel og arbejdsglæde, for når vi passer godt på hinanden, så kan vi også passe godt på vores patienter.
Oversygeplejersken udgør sammen med to ledende overlæger og to oversygeplejersker ledelsen af det lunge- og infektionsmedicinske område, som består af et stort sengeafsnit med 33 senge og tilhørende klinik med samlet 80 ansatte. Du indgår i den samlede ledergruppe i Medicinsk Afdeling, som er tæt sparringspartner for Afdelingsledelsen i driften og udviklingen af afdelingen. Der er sideordnet ledelse mellem de tre oversygeplejersker i specialet for at sikre daglig tilstedeværelse af leder. Dit primære ledelsesområde vil være i Sengeafsnit for Lunge- og Infektionssygdomme sammen med nuværende oversygeplejerske, lige som der også er en oversygeplejerske med primære ledelsesområde i Klinik for Lunge- og Infektionssygdomme.
Som en del af den overordnede ledelsesmæssige opgave i afdelingen arbejder vi på at skabe endnu højere grad af integration mellem vores sengeafsnit og klinikker, som bl.a. inkluderer, at personalet arbejder på tværs af specialernes sengeafsnit og klinik. Det arbejde er vi godt i gang med, og du vil som oversygeplejerske være en vigtig medspiller i at fortsætte denne udvikling. Desuden har vi et øje på den enkelte oversygeplejerskes ledelsesspænd, som skal matche de forventninger, vi har til vores ledere om at kunne yde god og nærværende ledelse.
Aktuelt har vi øjnene rettet mod den nye sundhedsreform, hvor sundhedsvæsenet skal tættere på borgeren bl.a. via et tættere samarbejde mellem myndighederne. Sundhedsreformen vil stille nye krav til os som hospital, og som leder får du en vigtig rolle i transformationsarbejdet at udvikle vores arbejdsgange, så de tilpasses de nye rammer for sundhedsvæsenet.
Afsnit for Lunge- og Infektionssygdomme
Vi varetager udredning, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med lungemedicinske og infektionsmedicinske sygdomme, herunder komplicerede bakterielle infektioner, sepsis, lungecancer, kronisk obstruktiv lungesygdom, astma og lungefibrose.
Sengeafsnittet modtager både akutte og planlagte patienter. Der er et meget tæt og velfungerende samarbejde med klinikken om at skabe gode og sammenhængende patientforløb.
Personalet er sammensat med forskellige faglige og personlige styrker, og vi er optaget af at udvikle sygeplejen til gavn og glæde for vores patienter. Vi vægter kompetenceudvikling til både den erfarne, mellemerfarne og nyansatte medarbejder for at skabe de bedste rammer for tryghed og trivsel.
Vores nye oversygeplejerske skal have følgende profil:
Og til gengæld tilbyder vi:
Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingen eller besøge afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Bodil Overgaard på tlf. 3065 0857 eller via mail: bodiakse@rm.dk
Du kan læse mere om Regionshospitalet Gødstrup og Medicinsk Afdeling på https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/
Stillings- og funktionsbeskrivelse: Her
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
I ansættelsesproceduren vil der blive anvendt personlighedstest.
Din ansøgning ser vi frem til at modtage senest lørdag 20. september 2025.
Samtaler afholdes mandag 29. september 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.