Overlæge/speciallæge med oligofreni erfaring søges til Enhed for oligofreni og kompliceret skizofreni, Psykiatrisk Center Glostrup

fuldtid
Overlæge/speciallæge med oligofreni erfaring søges til Enhed for oligofreni og kompliceret skizofreni, Psykiatrisk Center Glostrup
  • Psykiatrisk Center Glostrup
  • Nordstjernevej 20, 2600 Glostrup
Vi søger en speciallæge/overlæge, der har erfaring indenfor psykiatrien. Besidder du gode samarbejdsevner, og har du interesse for at præge udviklingen af den ambulante psykiatri og psykiatrisk behandling af en bred vifte af psykiatriske sygdomme, men med fokus på psykosesygdomme? - Så er du vores nye kollega.


Om Enhed for oligofreni og kompliceret skizofreni

Enhed for Oligofreni er en del af Psykiatrisk Center Glostrup og behandler patienter med svær udviklingshæmning (IQ
Vi er placeret på Nordstjernevej og har et tæt samarbejde med Enhed for Kompliceret Skizofreni, som vi deler hus med – særligt på det lægefaglige område.

Vi har fokus på gode patientforløb, forskning og vidensdeling. Vores tværfaglige team består bl.a. af psykiatere, psykologer, klinisk farmakolog, professor, ph.d.-studerende, sygeplejersker og en multimediemedarbejder. En socialrådgiver er tilknyttet efter behov.


Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder

Vores patienter har ofte kompleks somatisk komorbiditet i form af epilepsi, hukommelsesdeficit eller hjertemisdannelser, som i nogle tilfælde kan være samlet i et genetisk syndrom. Vi har derfor etableret samarbejde med relevante somatiske specialer og afholder regelmæssige MDT-konferencer (Multi-disciplinære treatment).

Behandlingen er primært rettet mod psykiatrisk komorbiditet såsom psykoser, bipolar affektiv sindslidelse og selvskadende/agressiv adfærd, og består hovedsageligt af psykofarmakologisk behandling og rådgivning af personale og pårørende.

Som speciallæge har du det overordnede behandlingsansvar, mens opfølgning typisk varetages af sygeplejersker. Da de fleste patienter bor på bosteder, vægtes samarbejdsevner og tværfaglighed højt. Kørekort er nødvendigt.

Du bliver en del af et ambulatorium, hvor forskning er en naturlig del af hverdagen. Vi forventer, at du deltager aktivt i igangværende projekter og på sigt udvikler egne forskningsinitiativer.


Vi tilbyder:

  • En dynamisk, udfordrende arbejdsplads med engagerede kolleger og høj faglighed, og hvor arbejdsmiljøet prioriteres højt.
  • Gode muligheder for sparring med erfarne kolleger, for at videreuddanne sig samt at forske.
  • Indflydelse og fleksibilitet - Vi forsøger at tage hensyn til den enkelte medarbejder ved at tilrettelægge arbejdet ud fra kompetencer og ønsker, og der vil være gode muligheder for at tilpasse arbejdstiden.
  • Et velfungerende professionelt miljø med klinisk erfarne, forskningsorienterede medarbejdere, og du vil blive en del af en stor gruppe af læger, der vedvarende ønsker at dygtiggøre sig samt forbedre behandlingstilbuddene for vores patienter.
Ansættelsesvilkår

Det er en fuldtidsstilling. Tiltrædelse 01.08.25 eller snarest.

Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger eller underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet. Som læge deltager du i bagvagts eller SIF ordning.

Fysisk er vi beliggende på Nordstjernevej, Glostrup.


Vil du vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jimmi Nielsen på tlf 31326403, mail: jimmi.nielsen@regionh.dk eller cheflæge Darius Mardosas, mail: Darius.Mardosas@regionh.dk


Ansøgning

Send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket på siden senest d. 01. juni 2025.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.


Om Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup varetager en bred vifte af psykiatriske opgaver og er placeret på 5 matrikler.

Centeret omfatter døgnåben psykiatrisk skadestue, intensive akutte modtageafsnit, stationære sengeafsnit, store psykiatriske ambulatorier med F-ACT teams, OPUS teams, Ældrepsykiatrisk team og sengeafsnit, Kompetence center for skizofreni og medicin nedtrapning, Oligofreni team, Bostedsteam samt Psykoterapeutisk Ambulatorium.

Centeret er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitetshospital. Som læge indgår du i den kliniske undervisning af medicinstuderende og øvrige faggrupper.



Log ind