Høj faglighed, veletableret kognitiv miljøterapi, tid til faglighed og længere patientforløb. Vi søger en visionær og dynamisk overlæge til M20 – et veletableret afsnit med et godt arbejdsmiljø og et meget kompetent tværfagligt personale. Jobbet Afdeling M har 20 års erfaring inden for pleje og behandling af patienter med dobbeltdiagnoser. Vi hjælper dermed patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug.
Afsnittets patienter indlægges i forløb, der typisk varer 3 måneder. Der arbejdes ud fra en integreret tilgang til patienternes dobbeltdiagnoseproblematik og systematiske patientforløbsbeskrivelser.
Inddragelse af såvel patienter som pårørende i behandlingen og plejen er en selvfølgelighed, og vi anvender stort set aldrig tvang.
Til afsnittet er tilknyttet specialpsykolog, klinisk psykolog, uddannelseslæger og farmaceut.
Jobbet indebærer også en uddannelses- og undervisningsfunktion, som aftales løbende.
Vi tilbyder dig: - et veletableret og kompetent drevet afsnit med en etableret ledelse.
- en dynamisk og spændende arbejdsplads med medarbejdere, der har et højt fagligt niveau, et godt arbejdsmiljø og en omgangsform, der er præget af humor, faglighed, engagement og ansvarlighed.
- et godt lægefagligt miljø, hvor der er tid til faglig fordybelse og diskussion i de lange patientforløb, og hvor vi er gode til at bruge den enkeltes særlige kompetencer.
- gode muligheder både tidsmæssigt og økonomisk for efteruddannelse og supervision/vejledning.
- en moderne tilgang til at anvende bl.a. videokonferencer til samarbejdsmøder internt såvel som eksternt.
Lidt om os og behandlingstilgangen Afdelingen er beliggende i naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og består af 3 integrerede døgnafsnit med plads til 76 patienter, et ambulatorium med dagtilbud og stor opsøgende funktion i hele regionen.
Afdeling M er normeret til 6 overlæger udover cheflægen, 2 afdelingslæger, 1 almen mediciner samt 4 læger i hoveduddannelsesforløb.
Vi arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi, hvor kognitiv adfærdsterapi og dialektisk adfærdsterapi er fuldt integreret i tilgangen til patienterne og kulturen i afdelingen.
Personalet tilbydes kontinuerlig faglig opkvalificering, som giver et højt fagligt niveau og en stor organisatorisk forståelse i de tværfaglige behandlingsteam.
Vi søger en overlæge, der: - har lyst til at lede patientforløb og samarbejde i et miljø med forandringer.
- evner at sikre kvalitet i patientbehandlingen.
- er fleksibel, rummelig samt har et positivt livssyn.
- er klar og tydelig i sin kommunikation og formidling.
- har lyst til, efter aftale, at deltage i den undervisning vi løbende afholder for resten af Region Hovedstadens Psykiatri.
- er god til at motivere både medarbejdere, patienter og samarbejdspartnere.
Du skal være speciallæge i psykiatri og overlægekvalificeret. Erfaring inden for misbrugs- eller dobbeltdiagnosebehandling, ledelse og kognitiv adfærdsterapi er en fordel.
Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.
Bedømmelsen af ansøgere sker på baggrund af ansøgerens egne oplysninger om kompetencer inden for de syv kompetenceområder.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Er du interesseret? Så søg via linket her på siden.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 18. juni 2025. Samtaler forventes gennemført torsdag. 26. juni 2025. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Jakob Krarup på 20358648 eller
jakob.krarup@regionh.dk.
Du kan læse om Psykiatrisk Center Sct. Hans og afdeling M på vores
hjemmeside samt læse om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "
Job i Psykiatrien".