Overlæge til Mave- og Tarmsygdomme på Esbjerg og Grindsted Sygehus

fuldtid
Overlæge til Mave- og Tarmsygdomme på Esbjerg og Grindsted Sygehus
  • Sydvestjysk Sygehus
  • Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Ved Kirurgisk afdeling, Esbjerg og Grindsted Sygehus er en stilling som overenskomstansat overlæge ledig til besættelse pr. 1. december 2025 eller efter aftale.

Overlægen vil være tilknyttet øvre/bariatrisk sektion, hvor vi varetager udredning og behandling af kirurgiske lidelser i esophagus, cardia, ventrikel, tyndtarm, pancreas, lever, galdeveje og retroperitoneum (excl. binyre/urinvejs- og karlidelser). Afdelingen varetager desuden bariatrisk kirurgi på regions funktions niveau, hvilket en kommende overlæge forventes at beherske.

Kirurgisk afdeling er en bred afdeling med både parenkym-, plastik- og mammakirurgi under fælles ledelse. Afdelingen har 25 speciallæger og tilsvarende antal uddannelses søgende yngre læger. Optageområde er på ca. 250.000 indbyggere. Der er et højt aktivitetsniveau på ca. 20.000 ambulante besøg og 7000 indlæggelser pr. år.

Kirurgisk afdeling er kendetegnet ved et tæt multidisciplinært samarbejde inden for afdelingens egne specialer samt afdelingens samarbejdspartnere inden for endokrinologi, radiologi, anæstesi, patologi og onkologi, såvel på eget sygehus som regionalt.

Vi forventer:

  • At ansøger er speciallæge i kirurgi og/eller kirurgisk gastroenterologi
  • At ansøger er målrettet, troværdig, fleksibel, samarbejdsivrig og forventes samtidigt at være udadvendt.
  • At ansøger har særlig faglig viden og erfaring inden for både det øvre kirurgiske område såvel som inden for det bariatriske område.
  • At ansøger deltager aktivt i uddannelse og undervisning af afdelingens personale og aktivt indgår i en god uddannelsesafdeling for Yngre Læger
Vi kan tilbyde:

  • Udfordrende og udviklende speciallægejob i en afdeling under fortsat udvikling
  • Høj faglig indflydelse inden for det øvre/bariatrisk kirurgiske område
  • Arbejde i velfungerende afdeling med engagerede medarbejdere og højteknologisk udstyr
  • Mulighed for at være med til at præge de medicin studerende, som kommer fast i stamafdelingskoncept i afdelingen under hele deres kandidat del
Løn- og ansættelsesforhold:

Overlægen ansættes med forpligtigelse til at deltage i vagt arbejde i tilstedeværelsesvagt(bagvagt).

Løn i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Motiveret ansøgning, der forholder sig til de syv læge kompetenceområder og dokumentation for opnåede kvalifikationer. Se vedhæftet skema her

Der indhentes børneattest forud for ansættelse.

Yderligere oplysninger:

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Christina Tinghus, Kirurgisk afdeling, på tlf.: 7918 5438 mail: christina.tinghus@rsyd.dk

Ansøgningsfristen er den 23. september 2025. Samtaler forventes afviklet den 29. september 2025 om eftermiddagen.



Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind