Kæbekirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital søger en engageret og fagligt stærk ortodontist til et tæt samarbejde med afdelingens overtandlæger i kæbekirurgi.
Stillingen omfatter visitation og behandling af patienter, der skal gennemgå ortodontisk-kirurgiske forløb på baggrund af vækstbetingede kæbedeformiteter. I et vist omfang vil der desuden være mulighed for at indgå i opgaver relateret til Regionstandplejen.
Arbejdet er varieret og rummer både kliniske opgaver og administrativ tid. Stillingen kan tilpasses som deltid eller fuldtid afhængigt af dine ønsker.
Afdelingen består af et engageret team med to ortodontister, en tandplejere og fire klinikassistenter. Du vil blive en del af et dynamisk tværfagligt miljø på Aalborg Universitetshospital, hvor vi vægter høj faglighed, tæt samarbejde og udvikling af ortodontisk-kirurgiske patientforløb.
Der er et tæt samarbejde omkring planlægningen af de ortokirurgiske patienter mellem ortodontister og kæbekirurger.
Vi arbejder på afdelingen både med PSM ganeapperatur, samt med SPARK aligners.
Vi tilbyder gode muligheder for faglig udvikling, herunder deltagelse i kurser og efteruddannelse, samt et arbejdsmiljø præget af samarbejde, trivsel og kollegial støtte.
Tiltrædelse efter aftale.
Samtaler afholdes løbende.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at besøge afdelingen, kontakte:
Konstitueret cheftandlæge Hanna Hejlesen på 97666121 eller hanna.hejlesen@rn.dk
----------------------------------------------------------------------------------
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.