ORIS Tandlægerne i Odense søger receptionist

deltid
ORIS Tandlægerne i Odense søger receptionist
  • ORIS Tandlægerne
  • Slotsgade 21, 5000 Odense C

Er du uddannet klinikassistent? Og kan du holde mange bolde i luften og samtidig møde vores patienter med et smil? Så har du muligheden for at søge en spændende stilling som receptionist hos ORIS Tandlægerne i Odense. Vi drømmer om en ny kollega, der kan yde patientservice på et højt niveau, og som af natur er en god administrator.

Hvad kan vi tilbyde dig?

En arbejdsplads med 45 glade kolleger og store ambitioner! Vi arbejder hver dag på at skabe Danmarks bedste dentale arbejdsplads med arbejdsglæden og den faglige udvikling som det bærende element. Igennem omfattende kursusaktivitet er vi højt specialiserede inden for kirurgi, implantologi, endodonti, parodontologi, æstetisk tandretning og protetik. Vi tilbyder alle former for tandbehandling og har en kæbekirurg og en tandlæge specialiseret i æstetisk tandretning tilknyttet klinikken.

  • Et tæt og engageret team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har fokus på både faglig udvikling og det gode kollegaskab
  • Vi er 13 tandlæger, 1 kirurg, 1 med speciale i æstetisk tandretning, 8 tandplejere, 16 klinikassistenter, 3 elever, 3 receptionister og 1 klinikchef
  • En arbejdsplads med høj fleksibilitet, hvor dine interesser og erfaringer er med til at forme dine arbejdsopgaver
  • En varieret hverdag, hvor du arbejder sammen med forskellige kolleger og får mulighed for både fordybelse og samarbejde
  • Et klinikfællesskab med godt humør og en uformel tone
  • En moderne klinik med det nyeste og mest moderne udstyr
  • Løbende videreuddannelse og kompetenceudvikling og gode muligheder for at specialisere sig inden for et område
  • Stor fleksibilitet i arbejdstid og ferie/fri
  • En arbejdstid på ca. 30 timer, men andet kan også aftales
  • En aktiv personaleforening, gode personaleforhold samt tilbud om sundhedsforsikring.

Hvad bliver dine opgaver?

Din rolle udspiller sig primært i receptionen, hvor dine overordnede ansvarsområder og opgaver vil være:

  • Patientbetjening og kalenderstyring
  • Mailkorrespondance
  • Kommunikation med kommuner, forsikringsselskaber m.m.
  • Rykker og inkasso behandling
  • Patientadministration
  • FI-indbetalinger og betalinger i receptionen
  • Kasseafstemninger
  • Diverse lister samt opfølgninger
  • Sørge for receptionen altid er præsentabel.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er uddannet klinikassistent
  • Fleksibilitet, godt humør og selvfølgelig høj faglighed
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og besidde et godt overblik
  • Du er en person, som kan tage udfordringer op i et godt samarbejde med os alle
  • Du skal være tålmodig, imødekommende, rolig og smilende…. også når der er kø i receptionen, telefonen ringer og en kollega kalder på dig 😊
  • Du skal være mødestabil. Vi har brug for dig, og vi løber ekstra stærkt, når vi mangler en på holdet.
  • Erfaring med Dental Suite vil være en fordel, men ikke et krav.

Lyder det interessant?

Vi er villige til at vente på den rigtige og afholder løbende samtaler.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte klinikchef Trine Benediktson på tlf. 24279036. Du er også meget velkommen til at kigge forbi klinikken og få en uforpligtende snak og rundvisning. Giv os et kald i forvejen.

Læs mere om vores klinik her: https://oris.dk/odense/

Send din ansøgning til tb.slotsgade21@oris.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

De bedste hilsner

Teamet i Odense

Log ind