Organist ved Ajstrup Kirke, Aalborg Nordre Provsti, Aalborg Stift

deltid
Organist ved Ajstrup Kirke, Aalborg Nordre Provsti, Aalborg Stift
  • AJSTRUP SOGNS MENIGHED
  • Bilgårdsvej 17A, 9382

Organist ved Ajstrup Kirke, Aalborg Nordre Provsti, Aalborg Stift

 

Stillingen som organist ved Ajstrup Kirke er ledig pr. 1.3. 2026. Gerne tidligere.

 Stillingen er på 22 timer pr. uge.

Vi ønsker, at du:

· er velspillende og alsidig (kirkemusiker/ PO / KMOK / DOKS)

· mestrer såvel orgelspil som klaver

· har pædagogiske evner

· har evne for samarbejde og for at omgås mennesker fra alle samfundslag og i forskellige livssituationer.

Vi tilbyder:

En arbejdsplads hvor menighedsråd, præster og ansatte i fællesskab tager hånd om de opgaver, vi som kirke er sat til at løse. Vi har stor frihed til at planlægge vores arbejde, hvor vi taler sammen, og hvor der er god plads til nye ideer og forslag.

Ajstrup Sogn ligger mellem Nørresundby og Brønderslev og har 2200 indbyggere. De fleste bor i Tylstrup. Her ligger Sognets Hus, hvor de fleste aktiviteter afvikles. Kirken ligger i landsbyen Ajstrup. 

Kirkens Frobenius-orgel er fra 1999 og har 11 stemmer.

 

Som organist skal du bl.a. varetage følgende opgaver:

  • Spille ved gudstjenester og kirkelige handlinger samt på plejehjem 

  • Spille til såvel klassiske som rytmiske salmer og mestre både orgel og klaver 

  • Lede og øve voksenkor

  • Spille ved sognearrangementer f.eks. sogneeftermiddage, sogneaftner og morgensang

  •  Planlægge og afvikle kirkekoncerter, musikalske arrangementer og musikgudstjenester i samarbejde med aktivitetsudvalg og præster

  • Deltage lejlighedsvis ved konfirmandundervisning og medvirke ved undervisningen af juniorkonfirmander

 

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By, - Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.

Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 327.435,00 kr. – 466.496,00 kr.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.121,00 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1061,00 kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 356.300,00 kr. – 434.160,00 kr. årligt (nutidskroner).

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.843,00 kr. – 71.200,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 343.808,00 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 361.226,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.104,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Der vil blive indhentet referencer og børneattest.

Prøvespil og samtaler forventes at finde sted i uge 2, 2026

Forventet ansættelse: 1. marts 2026 - men gerne tidligere

Ansøgningsfrist: 15. december 2025

Ansøgning med relevante bilag sendes til menighedsrådsformand Lotte Hovmøller Christensen, Ultvedvej 9, 9382 Tylstrup eller elektronisk til 8382fortrolig@sogn.dk

For uddybende oplysninger, kontakt:

·         Provst og sognepræst Ole Rysgaard Madsen, tlf. 98 26 14 38

·         Menighedsrådsformand Lotte Hovmøller Christensen, tlf. 23 40 53 47

Log ind