Organist søges til Langhøjkirkerne

deltid
Organist søges til Langhøjkirkerne

Vi søger en organist/kirkemusiker til 4-sogns pastorat i Vejrum, Ølby, Asp og Fousing fra 1. december 2025 eller efter aftale.

Stillingen er på 18 timer pr. uge.

Organisten skal varetage følgende opgaver:

  • Medvirke ved gudstjenester og kirkelige handlinger i vores 4 landsbykirker og andre steder, hvor disse afholdes. Der er som hovedregel gudstjenester i 2 af pastoratets kirker hver søndag
  • Medvirke ved plejehjemsgudstjenester
  • Varetage babysalmesang med et hold forår og efterår
  • Medvirke til planlægning og afholdelse af koncerter
  • Medvirke ved sognearrangementer mv. efter aftale
  • Samarbejde om konfirmand- og minikonfirmandundervisningen

Ud over ovennævnte opgaver er vi meget åbne overfor, hvad du selv kunne have lyst til at byde ind med i det omfang, det er foreneligt med stillingen.

Vi har udover denne stilling ansat en organist på 12 timer pr. uge, der varetager korarbejde for børn og i fordeling medvirker ved gudstjenester og kirkelige handlinger.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet organist eller har tilsvarende kvalifikationer
  • Er passioneret omkring kirkemusik og har en god fornemmelse for salmesangsledsagelse
  • Har en god forståelse for det liturgiske og musikkens rolle i gudstjenesten
  • Bidrager til det positive samarbejde og et godt fællesskab med både præster, øvrige ansatte, frivillige, menighedsråd og kirkegængere
  • Har en venlig og positiv fremtræden

Vi tilbyder:

  • En sangglad menighed
  • En fleksibel og imødekommende arbejdsplads med fokus på samarbejde og trivsel
  • Indflydelse på dit arbejde og mulighed for selv at sætte dit præg på stillingen

Orglerne i de 4 kirker:

  • Vejrum: Frobenius fra 1990, 14 stemmer, 2 manualer og pedal
  • Ølby: Frobenius fra 1972, 7 stemmer, 1 manual og pedal
  • Asp: Frobenius fra 1975, 7 stemmer, 1 manual og pedal
  • Fousing: Fyns Orgelbyggeri fra 1980, 7 stemmer, 1 manual og pedal

El-klaver i Vejrum kirke og et flytbar el-klaver.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist):
Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basislønsystem. Basistrin 1 udgør 339.396 kr. årligt (nutidskroner) og basisløn 2 udgør 356.690 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Der er rådighedsforpligtelse i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 43.528,25 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

Ansøgere der er kirkemusiker:
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 323.234 kr. – 460.608 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.770,49 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.048,13 kr. (Nutidskroner)
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk kirkemusikerforening inden ansættelsen.

Ansøgere med en kirkemusikalsk uddannelse (DOKS):
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk bachelor- eller kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. For bacheloruddannede er bruttolønnen mellem 321.838,00 - 404.015,00 kr. årligt (nutidskroner). For kandidatuddannede er bruttolønnen mellem 351.728,00 kr. – 428.588,00 kr. årligt (nutidskroner). Der betales det obligatoriske rådighedstillæg. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.254,59 kr. – 70.286,42 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

For alle gælder:
Løn, rådighedstillæg samt evt. OK-tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk (18/37).

Nærmere oplysninger kan om stillingen ved henvendelse til kontaktperson Jette Forbech på tlf. 29 84 98 17

Ansøgningsfrist er den 23. oktober 2025 kl. 12.00

Vi forventer at afholde prøvespil og samtaler i uge 44

Log ind