Vi er et veletableret firma, som sælger og monterer vandingsanlæg til gartnerier, planteskoler m.m.
Vi søger en energisk medarbejder til en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Da vi arbejder meget med kundeservice, forventer vi, at du udviser en positiv holdning og er serviceorienteret.
Arbejdsopgaver
Montering af vandingsanlæg i hele Danmark og Norge
Reparation af vandingsanlæg
Lagerarbejde
Arbejdet foregår både som en del af et team og på egen hånd.
Opgaver skal løses både udendørs og indendørs.
Kvalifikationer
God teknisk forståelse
God fysik
Gode samarbejdsevner
Serviceorienteret
Ansvarsfuld og fleksibel
Bopæl på Fyn er en fordel
Uddannelse som gartner eller lignende samt relevant teknisk erfaring foretrækkes, men er ikke nødvendigt.
Erfaring med og/eller kendskab til elektronik, relevant software og rapportskrivning er en fordel, men oplæring kan finde sted.
Det er herudover et krav, at du har kørekort, og at du kan dansk i skrift og tale på højt niveau.
Ansøgningsform
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og cv til os.
Tiltrædelse snarest muligt.
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte os man.-fre. kl. 09.00-15.00 på tlf. 86107137.