Vi søger en stabil og arbejdsom opvasker til vores køkken – Stillingen er på to timer om dagen fra mandag til fredag i tidsrummet 11.30 -13.30. Vores køkken er lyst og lækkert – med den bedste udsigt til den store legeplads, hvor børnene tumler og leger. Som vores nye køkkenmedarbejder har du en vigtig rolle hver dag i Ørnen, da du skal sørge for at tage opvasken efter frokosten og hjælpe til med lettere køkkenopgaver.
Arbejdsopgaver - opvask af køkkenudstyr, service og bestik
- rengøring og oprydning i opvask- og køkkenområde
- hjælp til lettere køkkenopgaver efter behov
Vi ønsker os en kollega, som - er stabil, grundig og kan arbejde selvstændigt
- er åben og imødekommende over for børn, forældre og personale
- har lyst til at være en del af hverdagen i en levende og nysgerrig børneinstitution
Hos os bliver du hurtigt en vigtig del af huset – og det falder dig naturligt at sige hej og smile til både børn og voksne, også dem du ikke kender endnu.
Vi tilbyder - et lyst og funktionelt køkken med god udsigt og hyggelig stemning
- et godt arbejdsmiljø og kolleger, der passer på hinanden
Om os Ørnen er en integreret daginstitution med 94 vuggestue- og børnehavebørn. Vi bor på Hulgårds Plads i Københavns Nordvestkvarter i et hyggeligt hus med højt til loftet – i mere end én forstand. Vi elsker dyr og huser blandt andet fisk, skildpadder og vores kamæleon Morfar.
Hos os har barndommen værdi i sig selv, og vi stræber efter at give børnene en tryg og glædesfyldt hverdag.
Læs mere om os på
Ørnen.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på 10 timer om ugen, og vi håber, du kan starte snarest muligt.
Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maria Offenbach Nyholm på 21 26 64 34 eller
rv63@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Søg via linket senest tirsdag den 2. september 2025 Vi glæder os meget til at læse din ansøgning og afholder samtaler løbende.