Er du en opstiller, der trives med diverse praktiske opgaver med alt fra maskinvedligeholdelse til svejsning og mekanisk fejlfinding? Og ønsker du at blive en central nøgleperson i en produktionsvirksomhed i udvikling? Så er det måske dig, vi søger.
På vegne af Danmat Iso Systems søger Randstad en teknisk anlagt profil, der kan fungere som det centrale bindeled mellem produktion og værksted ved både at assistere med opstilling af maskiner og varetage praktiske reparations- og vedligeholdelsesopgaver. Du indtager en nøglerolle i driften med primært ansvar for at sikre et godt flow ved at varetage den praktiske drift, herunder indstilling, reparation og vedligeholdelse af maskiner og støbeforme, skift af ruller, truckkørsel og sikring af det generelle vedligehold i produktionen.
om danmat iso systems
Danmat Iso Systems har i mere end 45 år produceret PVC-bøjninger til teknisk rørisolering. Deres produktportefølje består af PVC-folie i ruller, tilbehør til PVC-beklædning og ventilkapper. Virksomheden har siden 1977 holdt til i Ølstykke og beskæftiger 17 medarbejdere, hvoraf de 14 er i produktion og lager- og logistikfunktion.
Siden 2017 har Danmat Iso Systems været en del af den globale Armacell-koncern og beskæftiger mere end 3.300 medarbejdere på verdensplan og har 27 produktionsanlæg fordelt i 19 lande. De er specialiserede inden for to områder: avanceret isolering og teknisk skum.
dine ansvarsområder
Du vil indgå aktivt i produktionsteamet, som består af 14 medarbejdere, hvor du vil blive en central del af driften. Dine arbejdsopgaver er alsidige, men dine kerneopgaver vil blandt andet indebære:
• Let fejlfinding og indkøring af maskiner
• Reparation og vedligehold af maskiner
• Skift af forme og råvareruller på maskiner
• Grov svejsning af maskiner og generelt forefaldende mekanisk og/eller tømrerrelateret vedligehold
• Varemodtagelse af produktionsmaterialer
• Truckkørsel
din profil
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, vi vægter dine praktiske evner og erfaring højest. Dog er det en fordel, hvis du har erfaring med hydraulik- og luftsystemer.
Vi forestiller os, at du:
• Har hænderne skruet rigtigt på og gerne har erfaring med praktisk vedligehold
• Arbejder struktureret, selvstændigt og systematisk
• Har naturlig ordenssans og tager initiativ til at få tingene gjort
• Er kvalitetsbevidst til fingerspidserne og sætter en ære i at levere et godt produkt
• Er en udpræget holdspiller og bidrager positivt til teamet
• Kan tale, læse og forstå dansk
Kørekort B og truckkort er en fordel, ikke et ufravigeligt krav.
danmat iso systems tilbyder
Du bliver en del af en voksende virksomhed med en flad organisationsstruktur. Der er tale om en fuldtidsstilling med arbejdstider mandag-torsdag fra 07.00 til 15.45 og fredag fra 07.00 til 12.00. Lønnen afhænger af dine kvalifikationer. Derudover modtager du andre overenskomstmæssige tillæg, jævnfør industriens overenskomst.
Derudover tilbydes du:
• En arbejdsplads med fokus på sikkerhed
• Sundhedsforsikring
• Efteruddannelse og kurser efter behov
Stillingen er med opstart hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.
interesseret?
Hvis ovenstående har vakt din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marie Schwartz på mail marie.schwartz@randstad.dk.
Denne rekruttering varetages af Randstad, og alle henvendelser bedes rettes hertil.
om randstad
Randstad er verdens største HR-udbyder og ‘partner for talent’. Vi giver lige muligheder til alle, uanset baggrund, og hjælper kandidater med at forblive relevante på et hastigt skiftende arbejdsmarked. Vi tror på et inkluderende arbejdsmarked, hvor alle kan være sig selv og føle sig velkomne.
Vores markedsindsigt og store kendskab til arbejdsmarkedet hjælper virksomheder med at opbygge en kvalificeret, mangfoldig og fleksibel arbejdsstyrke, og vi støtter mennesker og virksomheder i at nå deres fulde potentiale. Det er det, vi er her for, og det er det, der motiverer os hver dag.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group. Vi formidler dagligt arbejde til over 600.000 mennesker verden over og er førende inden for rekruttering, karriererådgivning og fleksibel arbejdskraft i Danmark med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding.