Oplæringsvejleder til Pleje og Rehabilitering. Distrikt Midt-vest, Aarhus Kommune

fuldtid
Oplæringsvejleder til Pleje og Rehabilitering. Distrikt Midt-vest, Aarhus Kommune
  • Aarhus Kommune
  • 8260 Viby J

Om jobbet:

Sundhed og Omsorg, Pleje og Rehabilitering Midt- vest, Team Rosenvang søger en oplæringsvejledervejleder på fuld tid med en faglig baggrund som social- og sundhedsassistent og gerne med oplæringsvejlederuddannelsen.

 

Som oplæringsvejleder skal du besidde høj faglighed, gode formidlingsevner, brænde for vejledning og have lyst til at udvikle og arbejde med læring og undervisningsdifferentiering. 

Du skal have overblik over borgerne der modtager ydelser fra hjemmeplejen, så du kan tilrettelægge det bedst mulige læringsforløb for den enkelte elev i samarbejde med dine kolleger. 

Du vil i hjemmeplejen Rosenvang indgå i tæt samarbejde med andre oplæringsvejledere i Distrikt Midt-øst og Midt-vest.

 

Stillingen som oplæringsvejleder samles på få personer med henblik på specialisering og højt kompetenceniveau

Vejledning er kerneopgaven i stillingen og du forventes, at skulle vejlede 4 - 6 social -og sundhedselever ad gangen på forskellige uddannelsesniveauer. Derudover modtager vi løbende grundforløbselever i deres virksomhedsforlagte praktikker samt deltagere fra forskellige rekrutterings projekter samt studerende fra bl.a. tandplejeuddannelsen. 

 

Rammerne for vejledningen er beskrevet i Kvalitetsaftalen som du kan se via dette link

aarhuskommune.sharepoint.com/:b:/s/IntranetDocumentSite/EUyKkINNuERLkAitrwNySB8BTAtQtGLrIpHKrJp6aRKvkw?e=hAI9sm

 

Det forventes at oplæringsvejlederen følger elevernes skoleoplæringsplaner og har ferie og fri sammen med dem.

Derudover følges ”vejledningen om sosu-elevers mødetid i praktikken” og oplæringsvejlederen er til tider med eleverne i weekendvagt/aftenvagt. Vejledningen kan findes her: 

aarhuskommune.sharepoint.com/:b:/s/afd-afdsite3474/ESBp-cJZSztGgISpLiFQAo0BHhaHtJhPqblwy9BTNu0frA?e=RYzZIK

 

Kandidatens profil:

 

  • Uddannet social- og sundhedsassistent gerne med 2 års erfaring og oplæringsvejlederuddannelse eller indstillet på at tage oplæringsvejlederuddannelsen samt øvrige relevante kurser.
  • Topmotiveret for at vejlede bl.a.  sosu-elever og grundforløbselever og udvikle læringsmiljøet for elever, også i elevnetværk sammenhæng
  • Fagligt og teoretisk velfunderet med udpræget evne til faglig refleksion samt differentiering
  • God til selvledelse, strukturering af elevernes individuelle læringsforløb og koordinering med kolleger
  • Stærke kommunikative evner, skriftligt og mundtlig
  • Gode IT- kompetencer (CURA, Word, DU-IT)
  • Du er rummelig og har forståelse for, at elever kan have forskellige forudsætninger
  • Du er positiv, nysgerrig, initiativrig og har lyst til at arbejde med udvikling og læring
  • Gode formidlingsevner med en styrkebaseret og anerkendende tilgang til eleverne
  • Du tør stille krav, være rammesættende og tydelig i elev samarbejdsrelationer
  • Være indstillet på løbende faglig og pædagogisk efteruddannelse

 

Derfor skal du vælge os:

  • Vi tilbyder en veltilrettelig introduktion til Pleje & Rehabilitering Team Rosenvang og til stillingen som oplæringsvejleder.
  • Kollegerne i Pleje & Rehabilitering Team Rosenvang samt vejledergruppen i Distrikt Midt er fagligt stærke. Sammen i vejlederteamet arbejdes der med sparring/udvikling for og med eleverne.
  • Vi prioriterer faglig sparring, vidensdeling og en sund og nysgerrig læringskultur med højt til loftet
  • Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og respekt for hinanden
  • Distrikt Midt får gode tilkendegivelser/ evalueringer fra eleverne på alle vores lærepladser 

 

Team Rosenvang:

Vores team er en skøn sammensætning af dedikerede, omsorgsfulde og engagerede kollegaer.

Vi bor i et let tilgængeligt område i forhold til offentlig transport og parkering. I vores team arbejder vi tæt tværfagligt sammen, hvor du bliver en vigtig del af det. Vi laver et fyldestgørende introprogram med følgeskab, så du oplever en god start hos os.

Vi er opmærksom på vigtigheden for god struktur/rammer for læring og udvikling. 

Vi prioriterer det gode arbejdsmiljø. Vi fejrer succeserne og anerkender hinandens engagement og faglighed. 

Vi vægter det gode møde med borgerne hvor vi samarbejder om, at imødekomme deres behov ud fra en værdig og rehabiliterende tilgang. 

Drømmer du om at arbejde med mennesker, sikre læring og gøre en positiv forskel for den enkelte elev til gavn for borgerne?

Ønsker du at være en del at et team, der fokuserer på sammenhængende borgerforløb, kvalitet, tværfaglighed og selvbestemmelse?

Hvis ja, så er det dig vi leder efter

 

 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 1.december 2025

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Hjemmeplejeleder Sóleyd Hansen Mobil: 51576288 Vicehjemmeplejeleder Charlotte Sørensen Mobil: 41854658 eller Uddannelseskonsulent Lonnie Hald Simonsen Mobil: 29209870

 

Ansøgning:

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

 

Ansøgningsfristen er den 2.oktober 2025

 

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 10.oktober 2025

 

   

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

 

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. 



  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Log ind