Pædagoger søges til Opholdsstedet SAFE
Vil du være en stabil og nærværende voksen i et lille hjem, hvor faglighed, relationer og udvikling går hånd i hånd?
Opholdsstedet SAFE er et hjemligt opholdssted for børn og unge i alderen 11–17 år (med mulighed for forlængelse op til 23 år). Vores målgruppe er børn og unge, som har oplevet omsorgssvigt eller lever med kulturelle og etniske udfordringer.
Hos os er tilgangen mentaliseringsbaseret. Vi arbejder anerkendende og relationsorienteret for at skabe tryghed, struktur og rammer, hvor børnene kan vokse og udvikle sig.
Vi søger:
En uddannet pædagog til en fast stilling på 33 timer om ugen.
To fast tilkaldevikar, som kan træde til ved behov og blive en del af vores lille, engagerede team.
Som en del af Opholdsstedet SAFE bliver du med til at skabe et hjem, hvor børnene oplever omsorg, stabilitet og mulighed for positive forandringer.
Vi forventer, at du:
Er uddannet pædagog og har erfaring med – eller stor motivation for – at arbejde med børn og unge i udsatte positioner.
Har kendskab til mentalisering og gerne arbejder med en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang.
Er fagligt reflekteret, stabil og kan skabe ro og tryghed – også når situationerne bliver svære.
Er fleksibel og indstillet på skiftende arbejdstider, herunder aften-, nat-, weekend- og helligdagsvagter.
Har kørekort og kan anvende egen bil i arbejdet, når det er nødvendigt.
Dine opgaver vil bl.a. være:
At skabe trygge, stabile og meningsfulde relationer til de unge.
At støtte dem i hverdagens rutiner og i udviklingen af sociale, personlige og praktiske kompetencer.
At deltage i – og være med til at planlægge – aktiviteter, ture og kolonier.
At dokumentere, følge op og reflektere over de pædagogiske indsatser.
At motivere og støtte de unge i forhold til skolegang, fritidsaktiviteter og fællesskaber.
Vi tilbyder dig:
En fast stilling på 33 timer, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel i børns og unges liv.
To faste tilkaldevikarstillinger, hvor du bliver en vigtig del af huset og kan bidrage med stabilitet og tryghed, når der er behov.
En arbejdsplads med fokus på faglighed, nærvær og et tæt tværfagligt samarbejde.
Løbende supervision gennem Center for Mentalisering, kurser og mulighed for videreuddannelse, så du hele tiden kan udvikle dine kompetencer.
Et stærkt fællesskab og et hjemligt miljø, hvor der er plads til både børn, unge og voksne – og hvor vi løfter i fællesskab.
Sundhedsforsikring og ordnede forhold, så du kan have tryghed i din ansættelse.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til job@opholdsstedetsfe.dk senest 15.09.25
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Masta Kadir på telefon 25 12 00 78