JOBOPSLAG – Socialfaglig medarbejder til en fuldtidsstilling hos Forza
Brænder du for at skabe trivsel, udvikling og meningsfulde relationer med sårbare unge?
Forza søger en engageret socialpædagog i en fuldtidsstilling til vores faglige og udviklingsorienterede socialpædagogiske opholdssted.
Om Forza
Forza er et godkendt børne- og ungehjem efter §43, stk. 1, nr. 6 og stk. 3 – et socialpædagogisk opholdssted for sårbare unge, der har behov for en tryg, struktureret og relationelt stærk hverdag.
Vi har en klar ambition om at være det foretrukne tilbud for unge og deres samarbejdspartnere, og vi arbejder målrettet med høj faglighed og kontinuitet i de unges forløb.
Vores pædagogiske fundament bygger på mentalisering, og vi gør brug af model Å.B.E.N.T. som metode i det daglige arbejde.
Vores pædagogiske målsætning
Vi arbejder for, at hver ung opnår:
Øget trivsel og udvikling
Et styrket selvværd
Redskaber til at mestre et selvstændigt liv
Evnen til at klare almindelig daglig livsførelse med mindst mulig støtte
Det gør vi gennem vedvarende relations arbejde, tydelig struktur og en mentaliserende tilgang i alle situationer.
__________________________________________________________________________________________
Dine arbejdsopgaver
Som socialpædagog hos Forza vil du blandt andet:
Indgå i det relationelle arbejde med de unge i både hverdagssituationer og planlagte aktiviteter
Arbejde systematisk ud fra mentalisering og Å.B.E.N.T.-modellen
Skabe tryghed, stabilitet og udviklingsstøttende rammer
Dokumentere pædagogisk arbejde og udviklingsmål
Samarbejde tæt med kolleger, ledelse, myndigheder og andre professionelle aktører
Deltage i teammøder, supervision og faglige udviklingsforløb
__________________________________________________________________________________________
Vi søger dig, der
Er social pædagog eller har tilsvarende relevant faglig baggrund
Har lyst og evne til at arbejde mentaliserende – erfaring er en fordel, men ikke et krav
Kan skabe tillidsfulde relationer og bevare roen i udfordrende situationer
Arbejder struktureret, ansvarligt og med høj etik
Ser værdien i at arbejde i et engageret team, hvor faglig sparring og udvikling vægtes højt
Er fleksibel i forhold til arbejdstider, herunder dag-, aften-, døgn- og arbejde hver 3. weekend
Kan bevare din mentaliseringevne når du bliver udfordret
Kan lide outdoor
__________________________________________________________________________________________
Vi tilbyder
En fuldtidsstilling i et socialpædagogisk miljø med høj faglighed
Mulighed for specialisering i mentalisering
Et stærkt, kompetent og udviklingsorienteret team
Supervision og kontinuerlig kompetenceudvikling
Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for sårbare unge
God sundhedsforsikring
__________________________________________________________________________________________
Vil du være med på holdet?
Send din ansøgning og CV til rg@opholdsstedet.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ut på tlf. +4528976935
Ansøgningsfrist: Der indkaldes løbende til samtaler. Stillingen ønskes dog besat senest 01.01.26
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale.