Operatør søges til Alfix i Kolding

fuldtid
Operatør søges til Alfix i Kolding
  • Moment A/S
  • H C Ørsteds Vej 13, 6000 Kolding

På vegne af Alfix søger vi en engageret og ansvarsbevidst operatør til et vikariat med henblik på fastansættelse. Har du teknisk flair, ordenssans og trives i en produktionsvirksomhed med fokus på kvalitet og samarbejde? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om Alfix
Alfix udvikler, producerer og brander bæredygtige produkter og systemer til byggeriet – herunder gulvspartelmasser, fliseklæbere og facadepuds.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Overvågning af procesudstyr
  • Opfyldning og rensning ved produktskifte
  • Mindre vedligeholdelsesopgaver
  • Truckkørsel
  • Kvalitetskontrol af produkter

Din profil
Vi forestiller os, at du har erfaring som operatør, men du kan også komme med anden relevant baggrund. Det vigtigste er, at du arbejder struktureret, tager ansvar og har teknisk forståelse.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en god ordenssans og stor ansvarsfølelse
  • Er fleksibel og trives med både selvstændigt arbejde og teamarbejde
  • Har truckcertifikat og kørekort (kategori B)
  • Behersker dansk i skrift og tale
  • Er fortrolig med IT-systemer


Praktiske oplysninger:

  • Arbejdstid: 37 timer om ugen, med arbejdstid i tidsrummet kl. 06.00 – 17.00
  • Løn: Efter kvalifikationer
  • Opstart: Hurtigst muligt

Er du interesseret?
Klik på "Ansøg nu" og vedhæft dit CV – vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sabrina Brødsgaard på tlf. 70 20 18 35.

Log ind