Er du teamplayer og kan du sætte patienten først?
- Så er du måske vores nye kollega. Vi søger pr. 1. maj 2026 to sygeplejersker til vores teams på COP, en i fast stilling og en i et 15 måneders vikariat.
Det ene team varetager parenkymkirurgi, urologi, plastikkirurgi og gynækologi/obstetrik og det er her vi mangler en operationssygeplejerske i fast stilling.
Til vores andet team, der varetager ortopædi og øre-næse-halskirurgi, søger vi en ny kollega i et 15 måneders vikariat.
Operationsgangen fungerer som sygehusets centrale operationsgang og der foregår både akutte og elektive operationer inden for ovennævnte specialer.
I dagtiden arbejder du i eget specialeområde. I vagterne bemandes 2 akutlejer, hvor der kan være behov for at hjælpe på tværs af specialerne.
Du bliver en del af en personalegruppe på godt 60 sygeplejersker. Oplæringsperioden hos os er ca. 5 måneder i dagvagt. Efter denne periode vil du blive introduceret til aftenvagter og dagvagter i weekenden og senere vagt fra 17.10 - 07.30. Der er mulighed for at være vagtfri i længere perioder.
Du får tildelt 2 mentorer der støtter dig i din oplæringsperiode. Vores kliniske sygeplejespecialist guider dig igennem vores kompetencekort. Arbejdsplanen lægges for 6 uger ad gangen efter ønsker, for at fremme fleksibilitet og arbejdsmiljø.
Vi kan tilbyde dig: - Et målrettet introduktionsprogram med mentorordning
- Et ansvarsfuldt, afvekslende og udfordrende job - ikke 2 dage er ens
- Et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø – hvor humor værdsættes
- En aktiv og engageret personalegruppe, som alders- og erfaringsmæssigt spænder vidt
- Tværfagligt samarbejde
- God kollegial sparring og mulighed for faglige udfordringer
- Synlig og anerkendende ledelse
Vi forventer, at du: - Har flair for teknisk udstyr og apparatur
- Gerne har minimum 2 års erfaring som sygeplejerske
- Vil bidrage til at sætte operationssygeplejen i højsædet, og arbejde med værdierne i dette felt
- Har godt humør i en tempofyldt hverdag
- Mestre en travl hverdag og bidrager med overskud og en positiv tilgang
- Udviser fleksibilitet og ansvarlighed, og har en anerkendende tilgang til patienter og kollegaer
- Ser en positiv udfordring i, at arbejde med udvikling og optimering af arbejdsgange
Ønsker du flere oplysninger eller at se operationsgangen (du er også velkommen på en følgedag), er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Inge Schultz Jørgensen på tlf. 3045 1180.
Ansøgningsfrist d. 22. marts 2026.
Samtaler afholdes d. 25. marts 2026.