Som Operationel kvalitetsmedarbejder spiller du en vigtig rolle i at understøtte opbygningen og opretholdelsen af en stærk kvalitetskultur i produktionen. Din primære funktion er at assistere og støtte operatørerne i deres arbejde med kvalitetskrav, samt at sikre, at kvalitetsfokus er en naturlig del af produktionen.
Du bliver en del af et team i produktionen bestående af en teamleder og planlægger. Du assisterer Teknisk afdeling og indgangskontrol for at sikre, at de materialer, der anvendes i produktionen, er af korrekt kvalitet.
Hos Necas bliver du en del af en Danmarks mest erfarne elektronikproducenter. Med over 40 års erfaring leverer vi avancerede EMS-løsninger til industrier som offshore, marine, forsvar og rumfart. Vi håndterer hele processen – fra prototype og produktion til test, pakning og support – og er certificeret efter ATEX, IECEx og AS9100. Kvalitet, fleksibilitet og tillid er grundstenene i alt, vi gør.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
● Daglig support til produktionen
● Gennemføre små kvalitetsaudits
● Udføre stikprøvekontrol og supportere indgangskontrollen
● Håndtering af interne afvigelser samt gennemføre årsagsanalyser, korrigerende og forbyggende handlinger
● Følge op på kvalitetsdata, trends analyser og anbefale korrigerende tiltag.
● Træning af produktions medarbejdere (hands-on træning)
Vi forventer, at du:
● Har en kvalitetserfaring fra tidligere job
● Har erfaring med elektronik produktion
● Du kan arbejde selvstændigt og i teams
● Har en stor ansvarsbevidsthed.
● Er kvalitetsbevidst, har ordenssans og har øje for detaljer
● Er systematisk i din tilgang til problemløsning
● Er stabil, fleksibel og positiv i samarbejdet med kollegaer
● Kommunikerer ubesværet på dansk
● Du kan begå dig på engelsk
Ønskede kvalifikationer:
● Erfaring med Slutkontrol & Indgangskontrol samt operationelle Q-opgaver
● Har godt IT-kendskab
● Har kendskab til IPC-standarder
● Kan udføre visuel kontrol
Vi tilbyder:
● Et godt og uformelt arbejdsmiljø med erfarne kollegaer
● En medarbejderspecifik uddannelsesplan, der sikrer din faglige udvikling
● En arbejdsplads med tilgangen "frihed under ansvar”
● En spændende og udfordrende stilling med varierende arbejdsopgaver
● Flextid med mulighed for at tilpasse arbejdstiden
● Adgang til frokostordning
● Sundhedssikring
Sociale aktiviteter og fællesskab:
Hos Necas er vi et fællesskab, der bygger på tillid og samarbejde. Vi tror på, at stærke relationer giver de bedste resultater, og vores arbejdsplads er præget af dynamik, forskellighed og en uformel kultur.
Vi prioriterer fællesskabet højt med en aktiv personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter året rundt. Derudover samles hele huset flere gange om året til fælles firmaarrangementer, hvor vi fejrer vores resultater og styrker sammenholdet på tværs af afdelinger.
Ansøgning og kontakt:
Hvis du kan se dig selv i rollen, så send dit CV og ansøgning til amm@necas.com – Mærk emnet ”kvalitetsmedarbejder”
Ved spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Quality Director, Mette Metze, på tlf. 20256232.
Vi inviterer løbende kandidater til samtale og tager stillingsopslaget ned, når vi har fundet det rette match.