Er du vores nye tilkaldevikar i sommerferien og ved ferier/sygdom mv.? Er du fleksibel og kan møde med kort varsel? Så er det måske lige netop dig, vi har brug for.
Vi søger engagerede og ansvarsbevidste ferieafløsere/vikarer. Både ufaglærte, faglært og personer under uddannelse.
Om Bostedet MejerihavenBostedet Mejerihaven er et §108 tilbud til borgere med væsentlige psykiske og fysiske udfordringer og et funktionsniveau på 0-5 år. Bostedet er opstartet den 1. maj 2024 i Felsted ved Aabenraa. Bostedet har 5 borgere, der døgndækkes med vågne nattevagter. Kompleksiteten fordrer et aktivt tværfagligt samarbejde mellem pædagoger, SOSU-assistenter og andre relevante faggrupper. Der er ansat en fagkoordinator til at støtte op om den daglige drift.
Bostedets borgergruppeBorgerne er kendetegnet ved at have
- udfordringer på selvregistrering og selvregulering herunder bevidsthed om egen krop og sind og evnen til at kunne mærke og regulere sine følelser
- et betydelig behov for sam-regulering som at have en person tæt på sig for at kunne regulere sig selv
- tæt støtte gennem mentalisering ved kraftig stressreaktion og overstimulering, der påvirker adfærden.
Dine arbejdsopgaver:- Pædagogisk og individuel støtte
- varetagelse af personlig hygiejne og praktiske opgaver bl.a. rengøring, tøjvask mm.
- Udførelse af dokumentation i Nexus - ændringer i trivsels- og sundhedstilstande.
Vil du vide mere om os, har vi en
video, der fortæller mere.
Om digVi forventer, at du fagligt kan arbejde
- med kontrolleret mentalisering, overvejelser og refleksion over egne og borgers mentale tilstande
- med borgers overstimulering, hvor adfærden kan blive højlydt, rigid eller udadreagerende.
- med legen som pædagogisk tilgang
- med tydelig kommunikation
- med relationsdannelse
Vi forventer, at du personligt
- kan arbejde struktureret
- overvejer og reflekterer over egne og borgers mentale tilstande
- er fleksibel i forhold til at arbejde i sommerperioden
- er god til at svare hurtigt på henvendelser, i forhold til om du kan eller ikke kan dække en vagt.
Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor- der er mulighed for at udvide din horisont og lære nyt i forhold til special pædagogik
- du vil blive oplært i alle opgaver af fagligt velfunderede og kompetente medarbejdere
- kollegernes personlige og faglige kompetencer er vigtige i løsningen af de faglige kerneopgaver
- der tages udgangspunkt i borgeren, og hvor vi har fokus på hverdagsrehabilitering, det udviklende og det gode liv
- kollegagruppen vægter engagement og selvstændighed med frihed under ansvar
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomster med FOA.
Der er tale om timelønnet tilkaldevikar.
Ansættelse vil ske løbende.
Skiftende arbejdstider både dag-, aften- og weekend arbejde samt helligdage. Der er skiftende arbejdstider i tidsrummet kl. 06.45– 22.00 alle ugens dage, eventuelt nat 22.00-07.00.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Yderligere oplysningerVil du vide mere, kan du kontakte afdelingsleder Allan Knudsgaard på mail
ak@aabenraa.dk eller telefon 29611384 mellem kl. 8 og 9 de fleste hverdage. Du kan også kontakte fagkoordinator Mette N. Nissen på telefon 24521316 mellem kl. 8 og 9 de fleste hverdage og på mail
mnkv@aabenraa.dk.
AnsøgningHvis stillingen har vakt din interesse, så send en ansøgning via linket.
Vi behandler ansøgningerne løbende. Hvis der viser sig muligheder, der passer på din profil, vil du høre fra os. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber
Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.