Omsorgsmedhjælper til Skrænten til en fast stilling på 25 timer ugentlig...

fuldtid
Omsorgsmedhjælper til Skrænten til en fast stilling på 25 timer ugentlig...
  • Region Nordjylland
  • 9550 Mariager
Skrænten har behov for en medarbejder, der kan møde alle ugens hverdage fra kl.06.00-11.00 med tiltrædelse 01.12.2025 eller snarest muligt.

Den primære opgave vil være at understøtte nattevagterne fra 06.00-07.00, samt varetage funktioner omkring egenkontrol og praktiske opgaver i de to køkkener på afdelingen.

Du skal også kunne indgå i omsorgsopgaver.


Borgerne på skrænten er kendetegnet ved at have forskellige psykiatriske diagnoser, der stiller høje faglige krav til os som fagpersoner.

Ud over en neuropsykologisk, og psykiatrisk viden, kræver arbejdet personlige kompetencer som empati, rummelighed og ro. Vi arbejder ud fra Gentle Teaching filosofien, med Low Arousal og neuropædagogik som de bærende pædagogiske metoder, og tilbyder således intern uddannelse til alle faste medarbejdere i Gentle Teaching, Low Arousal samt neuropædagogik. Vi udarbejder trivselsskemaer på alle borgere for hele tiden at blive klogere på, hvad der skaber størst trivsel for borgerne.

Du vil komme til at indgå i det daglige arbejde omkring borgerne. Dette være sig samtaler, hygiejne, økonomi, indkøb, medicin, dagsstrukturer, billedkommunikation m.v. Du kommer til at arbejde i teams, bestående af pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker omkring den enkelte borger.

Vores forventninger til dig er, at du:

Kan arbejde selvstændigt med dine opgaver, samt indgå i samarbejde med de øvrige medarbejdere. Du skal være indstillet på at opgaverne kan ændre sig efter afdelingens behov.

Hvad består Skrænten af:
  • Skrænten består af 12 lejligheder, og pt. bor der 11 dejlige borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne og flere af borgerne har psykiske tillægshandicap
  • Borgerne har brug for din støtte i alt hvad hverdagen bringer både personlig hygiejne, varetagelse af borgernes økonomi samt kontakt til pårørende
  • Alle borgere har fået udarbejdet en udviklingsbeskrivelse så de bliver mødt i deres nærmeste udviklingszone

Vi tilbyder:
  • Et godt arbejdsmiljø med nøgleord som fleksibilitet, arbejdsglæde, humor, god kommunikation, åbenhed og samarbejde på tværs af faggrupperne
  • En afdeling, hvor kulturen er i højsæde, og hvor vi samarbejder om at løse de opgaver, der kommer til os
  • En ledelse, der er lydhør overfor ideer og løsninger, der kan glæde både beboerne og den faglige udvikling bl.a. velfærdsteknologi, høj faglighed, faste personalemøder, temadage og faglig supervision
  • Ansættelse på 25 timer
  • Løn i henhold til gældende overenskomst
Vi er på Sødisbakke kendt for vores personaleudvikling og at arbejde udviklingsorienteret, dette gør at vi fremstår som et højt specialiseret tilbud, der med faglighed og professionalisme løser de opgaver, der kommer til os.

Kan du se dig selv ind i vores værdier, samt definition på kerneopgaven?

Tillid - Fællesskab, Samarbejde, Loyalitet
Ligeværd - Empati, Etik, Ordentlighed
Anerkendelse - Relation, Genkendelighed, Nærvær, Omsorg, Rummelighed
Nysgerrighed - Innovation, faglighed, engagement

Igennem samarbejde sikrer vi en tryg hverdag, hvor selv- og medbestemmelse, udvikling og vedligeholdelse af borgernes færdigheder giver forudsætninger for, at borgerne kan udleve sin definition af det gode liv og føle sig elsket og værdsat.

Så ser vi gerne en ansøgning fra dig

For yderligere viden om Sødisbakke/Skrænten og Gentle Teaching, se vores hjemmeside, www.sødisbakke.rn.dk

Du er meget velkommen til at besøge vores afdeling for at høre mere om opgaverne på Skrænten eller at ringe til afdelingsleder Frank Nielsen på tlf.  24 90 17 82

Ansættelse pr. 01.12.2025, eller snarest muligt

Ansøgning senest d. 19.10.2025

Samtaler forventes afholdt den 22.10.2025
__________________________________________________________________________________________________

Sødisbakke er et af Danmarks førende specialtilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi har stor succes med at udvikle nye tilbud til borgere fra hele landet og er nytænkende i forhold til pædagogiske metoder og løsninger i samarbejde med vores kunder - kommunerne. Vi er samtidig leverandør af viden og pædagogiske metoder til Socialstyrelsen (VISO) indenfor vores felt. Sødisbakke har 131 beboere og ca. 550 medarbejdere fordelt på 10 døgnafdelinger, samværs – og aktivitetstilbud og 4 serviceafdelinger. 
 

----------------------------------------------------------------------------------
 I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Log ind