Omsorgsmedarbejder med pædagogiske kompetencer søges til Autismespektrumforstyrrelser – Skovbo

fuldtid
Omsorgsmedarbejder med pædagogiske kompetencer søges til Autismespektrumforstyrrelser – Skovbo
  • Region Nordjylland
  • Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
​​​​​Vil du gøre en forskel for mennesker med komplekse støttebehov?

Vi søger dig, der har en relevant pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund, og som gerne vil sætte dine kompetencer i spil i et fagligt stærkt og specialiseret miljø, hvor du virkelig kan gøre en forskel.

Om tilbuddet
Målgruppen af borgere er voksne med autismespektrumforstyrrelser og andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser – ofte med komplekse funktionsnedsættelser og behov for helhedsorienteret støtte i alle aspekter af hverdagen. Borgernes udviklingsniveau svarer typisk til mellem 3 måneder og 4-5 år.

Vi arbejder med struktur, genkendelighed og relationel pædagogik, og vi integrerer aktiviteter og beskæftigelse som en naturlig del af støtten – altid tilpasset den enkelte borgers behov og ressourcer.

På Skovbo prioriterer vi faglig udvikling højt. Vi tror på, at kontinuerlig læring er nøglen til både personlig og professionel trivsel – og til at kunne yde den bedst mulige støtte til vores borgere. Derfor tilbyder vi løbende efteruddannelse, temadage og relevante kurser, som styrker både den pædagogiske praksis og den tværfaglige forståelse. Du får mulighed for at specialisere dig yderligere inden for autismeområdet og udviklingsforstyrrelser, og vi understøtter din faglige nysgerrighed med adgang til ny viden, supervision og sparring.

Du kan læse mere om tilbuddet her: Autismespektrumforstyrrelser - Sødisbakke

Dine opgaver
Som medarbejder på Skovbo bliver du en del af et fast team omkring borgerne, hvor du får ansvar for at planlægge og gennemføre aktiviteter, der tager udgangspunkt i den enkeltes dagsform og motivation. Du vil dokumentere og reflektere over den pædagogiske praksis og bidrage aktivt til både teamets og stedets faglige udvikling. Arbejdet kræver nærvær, struktur og evnen til at tilpasse sig borgernes individuelle behov.

Vi søger dig, der:
  • Har lyst og evne til at arbejde med mennesker med udviklingsforstyrrelser og komplekse støttebehov.
  • Møder borgerne med anerkendelse, tålmodighed og en stærk relationskompetence.
  • Arbejder struktureret, er vant til at dokumentere og reflektere over din praksis og trives i et miljø, hvor faglighed og fleksibilitet går hånd i hånd.
  • Er stabil, engageret og omstillingsparat – og du er indstillet på skiftende arbejdstider, herunder aften og hver anden weekend.

Stillingen er 37 timer og arbejdstiden fordeles mellem dag-, aften- og weekendvagter.
Kørekort (kategori B) er en forudsætning for stillingen.

Ansøgningsfrist: 23. januar 2026
Tiltrædelse: 1. marts 2026
Samtaler afholdes den 27. januar 2026

Ved ansættelse indhentes straffeattest.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.


Om Området for Voksne med Udviklingshandicap - Sødisbakke
Sødisbakke er en paraplyorganisation med fem Tilbud og er Region Nordjyllands specialenhed for voksne med udviklingshandicap. Vores pædagogik bygger på et systemisk menneskesyn med Gentle Teaching Nordic som overordnet metode og vi har fokus på kompetenceskabende miljøer, faglige netværk samt musik og kultur. Vi har stor succes med at udvikle nye tilbud til borgere fra hele landet og er nytænkende i forhold til pædagogiske metoder og løsninger i samarbejde med vores kunder - kommunerne. Vi er samtidig leverandør af viden og pædagogiske metoder til Socialstyrelsen (VISO) indenfor vores felt. Sødisbakke har omkring 130 beboere og ca. 500 medarbejdere fordelt på 10 døgnafdelinger, aktivitets- og samværstilbud samt fire serviceafdeling
 

Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.


Om Region NordjyllandI Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Log ind