Omsorgshjælper til A-huset på Østruplund søges

fuldtid
Omsorgshjælper til A-huset på Østruplund søges
  • Østruplund
  • Klintebjergvej 75, 5450 Otterup
A-huset på Østruplund er et internt aktivitetstilbud § 104, som primært har indskrevne borgere fra vores 3 boenheder på Østruplund: Skoven, Marken og Slottet. Vi har dog også enkelte eksterne borgere indskrevet, som kommer fra andre opholdssteder.

A-huset tilbyder meningsfulde og værdiskabende aktiviteter under servicelovens § 104. Vi har forskellige aktiviteter som er årstidsbestemte og tilpasset borgernes funktionsniveau. Aktiviteterne spænder vidt og dækker blandt andet over værksted, kreativ, dyrehold, vedligeholdelse af park og skov, cykelture og meget mere.

A-huset beskæftiger omkring 30 borgere hvoraf nogle er 1:1.

Opgaven kræver, at du har en professionel tilgang og kan være nærværende i kontakten med borgerne. På grund af borgernes komplekse udfordringer, er der høje krav til medarbejderne om samarbejdsevne, rummelighed samt evne til at motivere.

Vi bestræber os på hele tiden at reflektere over egen praksis, således at vi har mulighed for at videreudvikle på det, vi er gode til samt det vi er mindre gode til. Vi mener, at refleksionerne over vores egen praksis er med til at løfte niveauet for den faglighed, som vi ønsker på Østruplund og i afdeling A-hus, hvorfor du skal være medspiller i dette.

Du skal have lyst til at samarbejde med kollegaer på egen afdeling men også med kollegaer fra boenhederne på Østruplund, da opgaven kræver et tæt samarbejde.

Potentialerne er mange i A-huset og der er stor mulighed for at igangsætte forskellige små eller store aktiviteter eller initiativer – det kræver blot at du er god til at motivere og samarbejde, så du kan få borgere med på aktiviteten/opgaven.

A-husets personalegruppe er tværfaglig sammensat og vi ser tværfaglighed som en stor styrke i vores arbejde med borgerne.

Ønsker til dig:

- Vi ser gerne at du har særlige kompetencer inden for fx håndværk, musik, massage eller andet som du kan bruge i arbejdet med borgerne i A-huset
- Gerne erfaring med målgruppen men ikke et krav
- Kan arbejde tværfagligt og bidrage til samarbejde omkring borgerne
- Er pligtopfyldende, engageret og kan arbejde struktureret
- Kan bidrage til det gode arbejdsfællesskab og det gode arbejdsmiljø
- Er reflekterende og anerkendende i din tilgang til både borgere og kollegaer
- Er god til at dokumentere arbejde samt skriftligt stærk
- Trives med en hverdag hvor alt ikke er forudsigeligt på forhånd
- Har kørekort til almindelig bil
- Straffeattest indhentes

Vi tilbyder:
- Et spændende og alsidigt job hvor fagligheden udfordres og sættes i spil
- Gode muligheder for indflydelse på dagligdagen
- Personalemøde hver 14. dag
- Teamsamarbejde
- Intern og ekstern supervision
- Specialcenterets introkursus
- Specialcenterets grunduddannelse på 6 dage
- Omsorgsfulde og engagerede kollegaer
- En engageret og faglig ledelse

Det praktiske:

Vi går meget op i work/life balance og imødekommer derfor dine ønsker til ansættelsesgrad inden for et timetal på 30-37 timer om ugen.

Arbejdstiden er som udgangspunkt på hverdage i tidsrummet kl. 07.00 – 16.00, men afvigelser kan forekomme.

Hvornår kan du starte? – vi er åbne for startdatoen men gerne 1. maj.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte faglig leder Benjamin Sørensen på telefon 23 24 86 67 eller afdelingsleder Camilla Munck på telefon 29 47 62 28

Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist 03.04.25

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 09.04.25









Log ind