Omsorgsfulde og ansvarsbevidste morgenvikarer søges til Geelsgårdhjemmene

deltid
Omsorgsfulde og ansvarsbevidste morgenvikarer søges til Geelsgårdhjemmene
  • Geelsgårdskolen
  • Kongevejen 252, 2830 Virum
Har du lyst til at gøre en forskel for nogle helt særlige børn? Og interesserer du dig for at arbejde med børn og unge med handicap? Så er det måske netop dig, vi søger som tilkaldevikar på Geelsgårdhjemmene.

Vi opfordrer dig til at få et indblik i denne lille film samt på vores hjemmeside www.geelsgaardskolen.dk.

Et vikarjob med mening

På Geelsgårdhjemmene skaber vi en god og tryg tilværelse for børn på 5-17 år med komplekse handicap. Vores bosted er hjem for 10 børn, der bor hos os fast, og derudover har vi 20 børn, som på skift kommer i vores aflastning. Vi søger morgenvikarer, der sammen med os vil give vores børn en god start på dagen.

Vi har primært brug for, at du kan tage vagter fra kl. 6.30 til 11.30 på hverdage – det kan både være planlagte og akutte vagter. Der vil derudover være mulighed for at tage aften- og weekendvagter.

Som morgenvikar kommer du helt tæt på børnenes daglige morgenrutiner med omsorg, personlig pleje, måltid og derefter praktiske gøremål. Du bliver en del af en arbejdsplads med en meget høj faglighed og får en grundig introduktion til det højtspecialiserede område for børn med handicap.

Vi lærer dig op

Det er ikke et krav, at du har pædagogiske uddannelse eller erfaring. Måske studerer du om aften, har et deltidsjob, eller er gået tidlig på pension og har stadig energi og lyst til et vikarjob. Det vigtigste er, at du er mødestabil, ansvarsbevidst, empatisk og svarer, når vi kontakter dig - og naturligvis at du har lyst til at gøre en forskel for børn med forskellige komplekse handicap. Børnene er afhængige af vores hjælp, og du skal have mod på at komme meget tæt på under forflytning, bleskift og anden personlig pleje.

Som en del af din ansættelse har du mulighed for at deltage i kurser der er relevante for jobbet, f.eks. kurser i Low Arousal og totalkommunikation. Du vil også blive oplært i at bruge C-pap, give sondemad og medicin.

Vi forestiller os, at du:

  • brænder for arbejdet med børn og unge med forskellige handicap
  • er ansvarsbevidst, omhyggelig, selvstændig og mødestabil
  • kan (eller vil lære at) bruge C-pap og give sondemad
  • vil håndtere plejeopgaverne med nærvær og omsorg
  • har gode samarbejdsevner og vil deltage i fælles faglig refleksion
  • er nysgerrig, villig til at lære nyt og til at blive udfordret fagligt.
Vær med til at gøre en forskel

Geelsgårdhjemmene er en del af Geelsgårdskolen, som er Region Hovedstadens højt specialiserede helhedstilbud for børn og unge med komplekse handicap. Det er f.eks. børn med CP, sjældne handicap, muskelsvind, erhvervet hjerneskade, medfødt døvblindhed, ADHD, autisme og kommunikationsproblemer. Der er stor forskel på evner og behov fra barn til barn.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som tilkaldevikar. Løn- og ansættelsesvilkår sker jf. overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Socialpædagogernes Landsforbund for uddannede pædagoger på døgninstitutioner eller regional overenskomst for omsorgs- og pædagogmedhjælpere med SL, samt principperne for Ny Løn.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning med CV via linket nedenfor senest den 1. november 2025. Vi holder samtaler og ansætter løbende. Medbring venligst referenceoplysninger til samtalen. I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest. Ansættelse sker med forbehold for oplysningerne i attesterne.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt teamleder Gitte Kuszcz på tlf. 30 62 83 85, teamleder Vibeke Hornshøj på tlf. 21 27 85 44 eller afdelingsleder for Geelsgårdhjemmene, Pia Toppevad Skov, på tlf. 40 18 57 55.



Log ind