Vil du stå i spidsen for et specialområde, hvor indsatsen for udsatte børn og unge tager afsæt i deres ønsker, håb og drømme, og hvor målet er et meningsfuldt liv med plads i fællesskabet? Har du et solidt ledelsesfagligt fundament, der gør dig i stand til at samle faglighed, retning og ansvar? Hvis du kan genkende dig selv i disse spørgsmål – så har vi stillingen til dig.
I det specialiserede socialområde i Region Midtjylland søger vi en dedikeret og fagligt stærk områdechef til Specialområde Børn og Unge. Vi leder efter en leder, der kan skabe sammenhæng mellem strategisk retning og daglig praksis, og som formår at kombinere helhedsblik med nærvær i driften.
Som områdechef har du en solid forståelse for det specialiserede socialområde og dets rammebetingelser og formår at omsætte denne viden til strategisk og bæredygtig ledelse. Du er drevet af ønsket om at gøre en reel forskel og tager tydeligt ansvar for, at kerneydelsen leveres med høj kvalitet hver dag. Det indebærer, at børn og unge modtager det rette tilbud med afsæt i deres trivsel, udvikling samt ønsker, håb og drømme.
Et veldrevet specialområde er kendetegnet ved evnen til at drive forandringer og føre dem sikkert i mål. Vi søger derfor dig, der kan bidrage til tydelig retning og en langsigtet udvikling med fokus på økonomi, kvalitet og organisering. Som områdechef er du i hverdagen tæt på kvalitet, trivsel og faglighed og sikrer gennem din ledelse, at indsatsen løbende udvikles og tilpasses. Du vægter høj faglighed samt et godt og udviklende arbejdsmiljø højt. Som ny områdechef forventes det, at du sætter ledelse på dagsordenen, og det er en prioriteret opgave at opbygge et stærkt fælles ledelsesmæssigt fundament i Specialområde Børn og Unge.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab i Strategisk Chefforum, der består af kontorchefer, otte områdechefer og socialledelsen. Alle er drevet af passion for socialområdet, hvor relationer vægtes højt, og vi spiller hinanden gode via åbenhed, nysgerrighed og ærlighed. Der er en gensidig forventning om, at alle bidrager til udviklingen på tværs af ét samlet socialområde.
OpgavenOpgaver, du skal lykkes med, er:
Faglige kvalifikationer og din profil
Vi søger en synlig og nærværende leder, der formår at lede i tæt dialog med den øvrige ledelse i specialområdet, og som har tiltro til medarbejdernes faglighed. Det er væsentligt, at du kan finde balancen mellem den empatiske idealist, der vil gøre en forskel for de udsatte børn og unge, og den resultatorienterede leder, som med sans for købmandskab kan agere på et område, der fungerer på markedslignende vilkår.
Vi forventer, at du:
Specialområde Børn og Unge er en del af det specialiserede socialområde i Region Midtjylland med den fælles vision at skabe en sammenhængende indsats og tilfredshed med borgeren som aktiv medborger.
I specialområdet er kerneopgaven at levere ydelser på et højt specialiseret og avanceret niveau til udsatte børn og unge med komplekse problemstillinger. Vi er optaget af at øge deres mulighed for et meningsfuldt liv – Specialområde Børn og Unge vil være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Med afsæt i den neuroaffektive udviklingsteori arbejdes der tværfagligt og helhedsorienteret med barnet og den unge i centrum.
Personalegruppen består af højt specialiserede pædagoger og særligt kvalificeret sundhedspersonale, ligesom der er en række faguddannede specialister (psykologer, terapeuter, lærere, socialrådgivere mv.) samt akademiske og administrative medarbejdere.
Du bliver ansvarlig for områdets strategiske, faglige og økonomiske udvikling samt personalet, driften og administrationen af specialområdet. Der er afdelinger geografisk fordelt i hele regionen. Du får det overordnede ansvar for ca. 425 medarbejdere samt et driftsbudget på ca. 250 mio. kr. Læs mere om Specialområde Børn og Unge på hjemmesiden: http://www.sbu.rm.dk/
Ansøgning og ansættelse
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2026 eller efter nærmere aftale.
Stillingen som områdechef aflønnes efter gældende overenskomst med et lønniveau på ca. kr. 750.000, hvortil kommer pension. Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Der indhentes straffeattest og børneattest, og det forudsættes, at du kan godkendes til arbejdet på baggrund heraf.
Områdechefen refererer til socialdirektør Ann-Britt Wetche.
Samsøvej 10, 8382 Hinnerup vil være områdechefens daglige arbejdsplads, men der vil forekomme møder i hele Region Midtjylland.
Ansøgningsfristen er den 29. januar.
1. samtalerunde afholdes den 17. februar.
2. samtalerunde afholdes den 4. marts.
Kandidater, der går videre til 2. samtalerunde, skal udfylde en personprofil mellem de to samtalerunder samt påregne tid til at forberede en case og til at udarbejde et personligt ledelsesgrundlag, som skal præsenteres til samtalen.
Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til socialdirektør Ann-Britt Wetche på tlf. 30 60 03 48 eller på mail anwetc@rm.dk
Du kan læse mere om Socialområdet på hjemmesiden: social.rm.dk
Se stillings- og funktionsbeskrivelse her
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.