Område Nord, Ådalens Børnehus søger specialpædagog til inkluderende projekt

fuldtid
Område Nord, Ådalens Børnehus søger specialpædagog til inkluderende projekt
  • Esbjerg Kommune Afd. 65102
  • Torvegade 74, 6700 Esbjerg

Brænder du for at gøre en forskel for børn med særlige behov?
Ådalens Børnehus søger en engageret og fagligt stærk specialpædagog til et nyt projekt, hvor vi arbejder målrettet med inkluderende pædagogik og individuelle forløb for enkelte børn med særlige udfordringer. Stillingen er på 37 timer og er midlertidig med mulighed for fastansættelse.

Om projektet:

Vi igangsætter et specialpædagogisk projekt, hvor fokus er på at skabe trygge, udviklende og meningsfulde hverdage for børn med særlige behov. Projektet er forankret i vores værdier om fællesskab, nærvær og faglighed – og du bliver en vigtig del af et team, der arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for barnet. Til samtalen uddybes projektet nærmere.

Vi søger en pædagog som:

  • Har erfaring med specialpædagogik og inkluderende praksis
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt med individuelle forløb
  • Er god til at samarbejde med kolleger, forældre og eksterne fagpersoner
  • Har lyst til at være med til at udvikle og dokumentere projektet

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling med mulighed for faglig fordybelse
  • Et engageret og støttende kollegafællesskab
  • Tæt sparring med ledelse og ressourcepædagoger
  • Mulighed for kompetenceudvikling og supervision

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Betina Nordestgaard tlf. 20 21 53 48.

Klik her for at få et indblik i det pædagogiske arbejde, faglige indhold samt vigtigheden i arbejdet med børn og deres forældre

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
24. oktober 2025.

Samtalerne forventes afholdt torsdag den 30. oktober 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Log ind