Østerhåbskolen søger matematik- og natur/teknologilærer til mellemtrinnet

fuldtid
Østerhåbskolen søger matematik- og natur/teknologilærer til mellemtrinnet
  • Horsens Kommune
  • Søndre Torstedvej 1, 8700 Horsens
Brænder du for at skabe læring, trivsel og personlig mestring for alle elever?
Ønsker du at blive en del af en ambitiøs skole med et kompetent personale?
Er du fagligt velfunderet, og har du lyst til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med dine kollegaer?

Hvis du kan sige ja til ovenstående, er du måske den nye matematik- og natur/teknologilærer, vi har brug for med ansættelse 1. januar 2026 eller snarest derefter (senest 1. februar 2026).

Der er tale om en fast stilling på vores afdeling i Hatting.

Fra 1. januar til 30. juni 2026 er stillingen primært på 5. årgang, og i foråret indgår man i fagfordelingen i forhold til de efterfølgende skoleår. Kan du se sig dig selv i både indskoling og mellemtrin, hører vi meget gerne om dette.

Vi har i stillingen brug for at få dækket ovenstående fag, og vi er samtidig nysgerrige efter at høre, om du har andre fagfaglige kompetencer, som vi skal have bragt i spil.

Vi prioriterer samarbejdet i fagteam højt, og du vil derfor blive en del af nogle meget udviklingsorienterede og dynamiske professionelle læringsfællesskaber, der mødes kontinuerligt hen over skoleåret. Dette tætte samarbejde bidrager i høj grad til fælles planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen.
 
Der er klasse-/kontaktlæreropgaver forbundet med stillingen
 
Vi lægger vægt på:
  • at vores vision og værdier ”lever” i skolens hverdag blandt elever og voksne. Skolens værdier er udsyn, mestring, vedholdenhed og forpligtende fællesskaber
  • at være en udviklingsorienteret skole med stærke traditioner
  • at skabe rammer for progression i den enkelte elevs personlige, faglige og sociale udvikling
  • et tæt personalesamarbejde i team
  • i samarbejde med forældre at fastholde eleverne i at tage ansvar for sig selv og hinanden
  • at ledelsen er tæt på den pædagogiske praksis og understøtter denne
 
Vi forventer, at du:
  • har evner og vilje til at indgå i samarbejde om elevernes læring, trivsel og det 21. århundredes kompetencer
  • er fagligt velkvalificeret
  • er åben og ærlig med et positivt menneskesyn
  • har en grundlæggende anerkendende og empatisk tilgang i mødet med børnene
  • er motiveret i forhold til at engagere dig i skolens udvikling

Østerhåbskolen ligger i det sydlige Horsens. Vi arbejder afdelingsopdelt, og skolen har fire afdelinger. Afdelingerne i Torsted er delt i indskoling, mellemtrin og udskoling, og derudover er der indskoling og mellemtrin i afdelingen i Hatting.

Teamarbejdet er i fokus for at kunne løfte skolens opgave kvalificeret. Der arbejdes i alle teams kontinuerligt og med fastsatte mål for teamets arbejde. Vi er organiseret således, at de enkelte team har stor fleksibilitet i forhold til at arbejde kvalificeret med kerneopgaven: Elevernes læring, trivsel og dannelse.

Alle skolens afdelinger ligger i et aktivt lokalområde med en engageret forældrekreds.
Skolen har ca. 1400 herlige børn og en SFO både i Hatting og Torsted med plads til ca. 500 børn. Skolens kompetente personalegruppe består af ca. 140 engagerede mennesker.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte viceskoleleder og afdelingsleder afd. Hatting Jesper Stensig Tange på tlf. 20 55 42 06 eller jsta@horsens.dk
Ansøgningsfrist:           mandag den 15. december 2025
Ansættelsessamtaler:   onsdag den 17. december 2025 kl. 8.00-11.00

Log ind