Kundeservice og fremdrift i opgaveløsningen
Er du stærk til at skabe overblik, sikre smidige processer og levere høj service til dine kollegaer? Vil du kombinere håndtering af udlægs- og rejseafregninger med at drive flow og udvikling generelt i en central økonomifunktion på CBS? Så har vi en spændende stilling til dig i Økonomisupporten.
Vi søger en kollega, som vil arbejde med sagsbehandling af rejse- og udlægsafregninger og samtidig tage ansvar for flowstyring, opfølgning og procesforbedringer generelt i økonomisupporten – altid i tæt samarbejde med teamlederen og resten af teamet.
Om stillingen og dine opgaverDu bliver en del af et team, der understøtter hele CBS’ organisation med effektiv og serviceminded økonomisupport. Dine hovedopgaver til være:
- Sagsbehandle rejseafregninger og udlæg – kvalitetssikre bilag, regler, momshåndtering og korrekt kontering.
- Supportere brugere – rådgive medarbejdere og ledere om rejser, udlæg og dokumentationskrav via mail/telefon, undervisning og i korte vejledninger/FAQ.
- Sikre flow og fremdrift – følge op på ventelister/backlog, fordele opgaver, overvåge frister og hjælpe med kapacitetsstyring.
- Drive forbedringer – identificere flaskehalse, ensrette praksis, opdatere guides og foreslå forenklinger/automatiseringer på tværs af økonomisupporten.
- Måle og følge op på nøgletal – fx gennemløbstid, antallet af åbne sager.
- Videndeling og forankring – bidrage til mini-træning, onboarding og sparring på tværs af teamets to grupper.
Din rolleDu kommer til at kombinere driftsopgaver med proces- og udviklingsopgaver. Du får en nøglerolle i at sikre fremdrift i opgaveløsningen, skabe overblik over flow og omsætte idéer til konkrete forbedringer – altid med kundeservice og brugernes oplevelse i centrum.
Om dig:Vi søger en kollega, der brænder for kundeservice og trives i krydsfeltet mellem drift og udvikling. Vi forventer, at du:
- Har erfaring med rejseafregninger og udlæg, og/eller økonomisk support og regnskab – gerne fra en større organisation.
- Er struktureret og vedholdende og kan skabe overblik og fremdrift i opgaver.
- Er god til at omsætte regler til brugervenlig kommunikation.
- Arbejder rutineret i MS Office (især Excel) og gerne med rejse- og ERP-/fakturahåndteringssystemer (fx RejsUd, SDI, IndFak, Navision/andet ERP).
- Kommunikerer klart på dansk og kan begå dig på engelsk – skriftligt og mundtligt.
- Er en teamspiller, der prioriterer samarbejde og videndeling.
Succes i rollen - Brugerne oplever hurtig, klar og venlig service i forbindelse med rejseafregninger.
- Flow og overblik i opgaverne er styrket (tydelig fordeling, lavere gennemløbstid).
- Der er implementeret konkrete forbedringer (opdaterede vejledninger, automatiseringer eller tydeligere instrukser).
Om osØkonomisupporten er en central servicefunktion i CBS’ økonomiafdeling, der hjælper hele organisationen med en smidig, korrekt og serviceminded håndtering af kreditorfakturaer, rejse- og udlægsafregninger samt relaterede supportopgaver. Teamet består af 8 kollegaer, fordelt i to grupper (fakturaer og udlægs- og rejseafregninger).
Vi har et stærkt engagement og høje ambitioner – samtidig prioriterer vi trivsel, godt kollegaskab og en åben, ligefrem tone i hverdagen. Vores sociale gruppe står for at arrangere aktiviteter som et tilbud til alle, der har lyst. Derudover værner vi om et miljø, hvor man trygt kan spørge, sparre og dele erfaringer.
Vi arbejder tæt sammen og lægger vægt på videndeling og kompetenceudvikling. Samarbejdet på tværs af CBS’ enheder er vigtigt for os, så vores support matcher brugernes behov og de tekniske muligheder. Vi sætter kundeservice først og arbejder med gennemsigtighed, standardisering og data for løbende at styrke flow, kvalitet og brugervenlighed i processerne.
CBS er centralt beliggende på Frederiksberg med gode offentlige forbindelser – og der er mulighed for fri parkering for CBS-ansatte.
Vi tilbyder- En hverdag med tydelig mening tæt på kerneopgaven – at gøre det let at være medarbejder på CBS.
- Stor indflydelse på, hvordan vi organiserer og forbedrer arbejdet i Økonomisupporten.
- Søde og kompetente kollegaer i et uformelt, hjælpsomt miljø.
- Mulighed for faglig udvikling inden for både drift, service og procesforbedring.
Løn og ansættelsesvilkårStillingen er fast og på 37 timer om ugen. Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Indplacering afhænger af kvalifikationer og erfaring.
RekrutteringsprocessenCopenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet. Vi bestræber os derfor på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias, og opfordrer ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Yderligere oplysningerHvis du vil vide mere om stillingens indhold er du velkommen til at kontakte Cathrine Haarup på telefon 93 85 65 05 eller e-mail
ch.fa@cbs.dk.
Samtaler forventes afholdt løbende i uge 43 og 44. Tiltrædelsesdato er 1. december 2025.
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.
Ansøgningsfrist: 20-10-2025
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+ identitet, kulturel baggrund m.m. at søge. Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.