Er du skarp på kommunal økonomi – og har du mod på at være med dér, hvor beslutningerne bliver til?
I Brønderslev Kommune søger vi en økonomisk konsulent, der både kan nørde tal, udvikle smartere arbejdsgange og gøre kompleks økonomi let at forstå.
Hos os bliver du en vigtig sparringspartner for både ledelse og politikere, og du får indflydelse på de processer, der driver kommunen fremad.
Du træder ind i en afdeling med højt fagligt niveau, god energi og plads til både nye idéer og en uformel tone i hverdagen.
Dine opgaver:
Om dig og dine kompetencer:
Om os:
Økonomiafdelingen består af 19 medarbejdere. Vi er placeret i Staben, som også består af Digitalisering, Borger- og Ejendomsservice samt HR og Sekretariat. Økonomiafdelingen er omdrejningspunktet for kommunens ledelsesinformation og overordnede økonomistyring, herunder budgetlægning, budgetopfølgning og regnskab, økonomi- og BI-system samt betjening af de politiske udvalg. Vi har et tæt samarbejde med kommunens fagområder, som lægger stor vægt på vores faglighed, overblik og gode samarbejdsevner. Vi varetager flere roller og er både konsulenter, sparringspartnere og controllere i forhold til fagområder og direktion.
Vi har en god arbejdsplads med et attraktivt arbejdsmiljø og en høj faglighed, hvor opgaverne løses med stor grad af selvstændighed. Fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde. Vi har en uhøjtidelig omgangstone, hvor vi lægger vægt på, at det skal være både spændende og sjovt at arbejde hos os.
Yderligere oplysninger:
Stillingen er på 37 timer om ugen, og til besættelse 1.marts 2026. Løn og ansættelse i.h.t. gældende overenskomst. Du får arbejdsplads på rådhuset i Brønderslev, som ligger 2 minutter fra Brønderslev Station og tæt på Hirtshalsmotorvejen E39.
Vil du vide mere eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Jan Clemmensen på telefon 99454505 eller Økonomisk Konsulent Peter Nielsen på telefon 99455523. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Det praktiske:
Ansøgningsfrist er: søndag den 4. januar 2026
Ansøgning sendes via det kommunale ansøgningssystem Emply.
Samtaler afholdes: mandag den 19. januar 2026
Vores kommune – vores arbejdsplads:
I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier: ”Fællesskabende, Modig og Nysgerrig”.
Læs mere på www.bronderslev.dk