Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Om jobbet
Vores kollega gennem næsten 40 år går på pension. Vi søger derfor en ny dygtig og gerne erfaren kollega til at være en del af Svendborg Kommunes boligadministration. Boligadministrationen består af fire medarbejder, og er en del af Kommunale Ejendomme, hvor der er i alt 32 ansatte. Vi er en del af Center for Ejendomme og Teknisk Service i daglig tale blot CETS. Vi administrer alle Svendborg Kommunes ejendommen, erhvervslejekontrakter og forpagtningsaftaler.
Boligadministrationen administrer ca. 700 lejekontrakter efter Lov om almene boliger, lejeloven og erhvervslejeloven.
I alle lejemål har Boligadministrationen den daglige bogføring af udgifter, opkrævning af leje samt kontrol eller udarbejdelse af flytteopgørelse, forbrugsregnskaber og for ældre- og plejeområdet udarbejdelse af årsregnskaber samt afholdelse af årlige møde med beboerne. Derudover er vi hele husets eksperter i anvendelse af kommunens økonomisystem.
I dagligdagen har Boligadministrationen et tæt samarbejde med vores kollegaer i bygningsdrift, teknisk service af ejendommene, økonomiafdelingen, social- og ældreområdet, og med kommunens juridiske medarbejdere i Direktionssekretariatet.
Dine primære opgaver vil være:
På sigt har vi et ønske om, at du også bliver en del af de øvrige boligadministrative opgaver. Det tilpasser vi, så det også matcher dine og dine kollegaers kompetencer og ønsker til udvikling.
Vi tilrettelægger et introduktionsprogram, der er tilpasset dig. Du får en grundig ”sidemands”-oplæring.
Om dig
Vi søger en administrativ stærk og ansvarsbevidst medarbejder, der trives i en travl hverdag.
Vi forestiller os, at du:
Det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til et eller flere af disse programmer:
Om os
CETS har fire grundlæggende principper for vores daglige arbejde: Ordentlighed, rettidig omhu, ansvar og kompetence til den enkelte, og åbenhed i dialog. Hos os udfører alle ledelse, herunder selvledelse og opgaveledelse. Derfor er alle forpligtede til at arbejde hen mod gode opgaveløsninger til glæde og gavn for borgere, brugere og virksomheder. Derfor er man nysgerrig og blander sig. Vi har pligt til samarbejde og ret til forskellighed. På tværs af funktioner i afdelingen og hele kommunen er der gode sparringsmuligheder.
Vi har en frisk, uformel omgangstone med gensidig respekt for hinanden, men altid med øje for hurtig og korrekt opgaveløsning.
Om Miljø og Teknik
I Miljø og Teknik går det stærkt på den gode måde. Vores kommune udvikler sig dag for dag, vi bygger nyt, og vi byder velkommen til mange nye borgere.
Opgaverne, vi løser i takt med udviklingen, er ofte nye. Vi synes, det er spændende at få lov at træde nye stier og bringe mange kompetencer i spil. Høj faglighed er derfor en vigtig del af vores DNA. Det gælder både i vores stærke fagmiljøer og når vi samarbejder på tværs. Vi har en hverdag med udvikling, fleksibilitet og en høj grad af frihed, hvor vi selv kan præge opgaverne.
God ledelse og dejlige kolleger skaber en tryg base for en hverdag med gang i.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn- og ansættelse:
Fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. april 2025 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist er søndag den 16.03.2025 og samtaler vil blive afholdt fredag den 21.03.2025.
Dokumentation for uddannelse i form af eksamensbevis skal vedlægges ansøgningen.
Arbejdssted er pt. Svendborgvej 135, Vester Skerninge.
Hvis du ønsker mere information om kommunen og stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Viben Kræmmer på telefon 30 17 59 03 eller regnskabsassistent Jette Josefsen på telefon 21 18 39 61.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.