Gladsaxe Kommune søger engageret og kompetent økonomipartner der kan understøtte en række enheder på det psykosociale område. Stillingen giver unik mulighed for at kombinere stærke økonomiske og regnskabsmæssige færdigheder med et tæt samarbejde med enhedernes budgetansvarlige ledere, hvor du vil spille en central rolle i at understøtte og optimere økonomistyringen.
Vi tilbyder- en vigtig rolle i Social- og Sundhedsforvaltningens stabsfunktion, hvor du vil gøre en mærkbar forskel for vores driftsenheder.
- mulighed for at sætte dit præg på rollen som økonomipartner.
- en arbejdsplads, hvor vi er optaget af faglig og personlig udvikling, og hvor arbejdet med udvikling af fælles løsninger og automatisering af arbejdsgange er i højsædet.
Økonomi og Styring består af godt 30 dygtige kolleger som, til gavn for borgerne i Gladsaxe Kommune, arbejder ambitiøst og engageret med forvaltningens økonomi- og regnskabsopgaver. Afdelingen er en del af den samlede stab for Social- og Sundhedsforvaltningen, hvor vi også løser løn- og personaleopgaver samt IT- og udviklingsopgaver, og hvor vi er optaget af at samarbejde på tværs og levere en helhedsorienteret stabsunderstøttelse.
Kulturen i afdelingen er båret af høj social kapital og stor intern opbakning. Vi hjælper, støtter og udfordrer hinanden på faglighed og metode.
ArbejdsopgaverDu får ansvar for budget- og regnskabsopgaver på det psykosociale område, og bliver ledernes nærmeste sparringspartner i forhold til spørgsmål af økonomisk karakter. Samtidigskal du se og dagsordensætte, hvis der er kritiske forhold, som kræver ledernes opmærksomhed. Som økonomipartner er du driftsenhedernes primære kontaktperson i forvaltningen. Det gælder både for lederne og for de øvrige medarbejdere, som du skal samarbejde med om f.eks. registrering og opkrævning af beboerbetalinger, udlæg m.v.
Herudover får du ansvar for regnskabsopgaver, som knyttet til den øvrige drift i socialforvaltningen.
- Du vil indgå i en gruppe af medarbejdere, som har ansvar for bogføring og refusion vedr. helbredstillæg.
- Du får ansvar for månedlige opkrævninger af borgernes egenbetalinger og mellemkommunale takstbetalinger på handicapområdet.
- Du skal løse regnskabsopgaver på borgerserviceområdet i ft. sygesikring og begravelsesudgifter.
- Du vil få ansvar for bogføring og opkrævning vedr. borgere fra Ukraine samt borgere med administrationsaftale.
KvalifikationerDu har en relevant uddannelsesbaggrund og gerne erfaring inden for kommunaløkonomi og regnskabspraksis og herunder erfaring med at udarbejde økonomiske prognoser. Du færdes hjemmevant i Excel, og hvis du ikke allerede har kendskab til økonomisystemet Web ØS og omsorgssystemet Nexus, så glæder du dig til at få det. Der vil være et ansættelsesoverlap med den medarbejder, som har ansvar for opgaverne i dag, så der er god tid til oplæring i opgaverne.
Herudover har du- interesse i og forståelse for de borgernære enheders drift og hverdag.
- stærke kommunikative evner og er god til at opbygge relationer.
- evnen til at bevare overblikket og samtidig have øje for detaljen.
- et skarpt blik for og interesse i at udvikle og forbedre vores arbejdsmetoder med henblik på smarte og effektive løsninger.
- evne til at arbejde selvstændigt og som en del af et team.
Løn og ansættelsesforholdLøn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.
Dit primære arbejdssted vil være Gladsaxe Rådhus, tæt ved Buddinge Station, men med jævnlig tilstedeværelse i de driftsenheder, du understøtter.
Tiltrædelse1. oktober 2025 eller hurtigst muligt.
Yderligere oplysningerom stillingen, kontakt venligst Teamleder i Regnskabsteamet Tina Lundholm Petersen på mail:
tinpet@gladsaxe.dk / telefon 24 90 23 46.
Frist1. august 2025 kl. 12.00.
Der afholdes 1. samtaler den 6. august 2025 og evt. 2. samtaler den 11. august 2025.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.