Økonomimedarbejder til stærkt team i Høje-Taastrup Kommune

fuldtid
Økonomimedarbejder til stærkt team i Høje-Taastrup Kommune
  • Høje-Taastrup Kommune
  • 2630 Taastrup

Får du et lille kick af at få ”regnskabet” til at stemme, og trives du med både fakturahåndtering, afstemninger og at hjælpe andre godt på vej i økonomisystemet? Så er det måske lige netop dig, vi leder efter!

Vi leder efter en skarp og engageret økonomimedarbejder, der både har styr på tal og systemer – og som har lyst til at blive en del af et velfungerende og fagligt stærkt team. Du bliver en del af et team med 13 dygtige og hjælpsomme kollegaer, der både tager faglighed og god stemning seriøst. Vi arbejder med alt fra bogholderi og betalinger til support og systemudvikling – og vi gør det med fleksibilitet, engagement og en uhøjtidelig omgangstone.

Stabil drift og fortsat udvikling kendetegner hverdagen

Vores opgaver ligger inden for regnskab og systemadministration og omfatter blandt andet support til brugerne af kommunens økonomisystem (Prisme), administration af det finansielle område, varetagelse af den overordnede bogholderifunktion samt udarbejdelse af regnskabet – herunder afstemning af størstedelen af kommunens statuskonti. En stor del af opgaverne løses i tæt samarbejde med kollegaer på tværs af hele kommunen.

Du får dine egne ansvarsområder og opgaver, som blandt andet kan omfatte afstemning af statuskonti, betaling af fakturaer samt medvirken i håndtering af kommunens overordnede bogholderiopgaver. Det kan også være deltagelse i administrationen af det finansielle område, eller i udviklingen og vedligeholdelse af kommunens økonomisystem.

Du bliver en del af enhedens samlede opgaveportefølje og vil samtidig bidrage til opgaver på tværs af centeret. Det betyder, at du også får en række ad hoc-opgaver – nogle kræver selvstændighed, andre løses i tæt samarbejde med kolleger. Generelt får du stor frihed til at præge dine opgaver og tilgangen til opgaveløsningen.

Vi søger dig, som:

  • Er naturligt imødekommende og har let ved at skabe gode relationer
  • Tager initiativ, også hvis det er svære emner og problemstillinger
  • Tager andre med på råd og er nem at samarbejde med
  • Får gennemtænkt alle problemstillinger og konsekvenser, inden handling igangsættes
  • Evner både at være opmærksom på detaljer og at slippe disse for at danne dig et overblik og se helheden i opgaveløsningen
  • Ser muligheder, tilpasser dig hurtigt og kan lide at lære nyt

Økonomi- og analysecentret består af 3 enheder: Finans og regnskab, Budget og analyse, Indkøb og Opkrævning - og vi servicerer kommunens 8 fagcentre med tilhørende institutioner samt to stabscentre.

Du bliver en del af en moderne arbejdsplads tæt ved Høje-Taastrup Station. Når opgaverne giver mulighed for det, kan der planlægges 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen.

Ansøgningsfristen er torsdag den 14. august 2025

Vi påtænker at holde samtaler fra den 19.-22. august.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Praktiske oplysninger

Jobbet er fuld tid. Ansættelse pr. 1. oktober 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhenter vi referencer fra tidligere ansættelser.

Er du blevet nysgerrig – så er du velkommen til at sende en sms til Finans- og regnskabschef Lasse Sørensen på 31269757, så ringer Lasse dig op.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Log ind