Økonomimedarbejder søges til VP Villy Poulsen A/S i Bølling

fuldtid
Økonomimedarbejder søges til VP Villy Poulsen A/S i Bølling
  • Career
  • Holstebrovej 9, 6900 Skjern

Har du lyst til at arbejde med en bred vifte af opgaver – fra bogføring til budgetopfølgning – og nogle års erfaring fra en økonomiafdeling, så er det dig vi søger!

Career | a JKS Company søger på vegne af VP Villy Poulsen A/S en erfaren økonomimedarbejder til en central rolle i virksomhedens økonomifunktion.

Om jobbet

Du bliver en del af en økonomiafdeling i udvikling, hvor vi styrker processerne og flytter til nye, moderne lokaler i Bølling inden årets udgang. Stillingen byder på en bred vifte af opgaver inden for bogholderi og økonomistyring – med særligt fokus på at overtage kreditorbogholderiet.

Dine arbejdsopgaver for VP Villy Poulsen og 2 datterselskaber vil bl.a. omfatte:

  • Ansvarlig for kreditorstyring, betalinger og momsindberetning

  • Daglig bogføring og registrering af banktransaktioner og fakturaer

  • Debitoropfølgning, herunder rykkere og kreditvurdering

  • Afstemning af konti og lukning af fakturaer

  • Samarbejde med projektledere om igangværende arbejder

  • Samt diverse AD-hoc opgaver efter kompetencer

Opgavefordelingen vil løbende blive tilpasset dine kompetencer og interesser.
Jobbet kan være både fuldtid og deltid.

Om dig

Vi søger en erfaren økonomimedarbejder, der trives med både faste opgaver og udviklingsarbejde. Du har nogle års erfaring med bogholderi og kreditorstyring og arbejder struktureret og selvstændigt.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring fra en økonomiafdeling

  • Er detaljeorienteret og tager ejerskab for dine opgaver

  • Erfaren bruger i Excel og måske C5.

  • Har lyst til at dele viden og støtte kolleger

  • Trives i en rolle, hvor du har en økonomiansvarlig at referere til (Jakob Andersen)

Derfor skal du vælge VP Villy Poulsen A/S

Hos VP Villy Poulsen A/S bliver du en vigtig del af en virksomhed i vækst, hvor økonomifunktionen er i forandring og på vej mod et stærkere fundament. Du får indflydelse på processer og mulighed for at udvikle både dig selv og funktionen.

Virksomheden tilbyder

  • En alsidig og ansvarsfuld rolle i en vækstvirksomhed

  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

  • Tæt samarbejde med ledelsen og økonomiansvarlig

  • Nye lokaler i Bølling

  • Fleksibilitet i opgavefordelingen, så dine kompetencer kommer i spil

Vi glæder os til at høre fra dig

Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for VP Villy Poulsen A/S. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlig på opgaven, Anette Aarup Skyttegaard, på tlf. 61630700.

Log ind