Økonomikonsulent til Sundhed og Myndighed

fuldtid
Økonomikonsulent til Sundhed og Myndighed
  • Kalundborg Kommune
  • Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg

Om jobbet

Brænder du for økonomistyring og ledelsesinformation og at skabe overblik over komplekse sammenhænge? Har du lyst til at samarbejde på tværs i en stor organisation med data af stor samfundsmæssig betydning? Så er du måske vores nye økonomikonsulent i Sundhed og Myndighed, der er en del af ældre- og sundhedsområdet i Kalundborg Kommune.

Sundhed og Myndighed er en del af Ældre- og Sundhedsområdet og består af fire afdelinger: Visitationen, Hjælpemiddelafdelingen, Hjælpemiddeldepotet og Sundhed og udvikling, som du vil blive ansat i. Du vil i det daglige have et tæt samarbejde med chefen for Sundhed og Myndighed.

Om stillingen

Som økonomikonsulent bliver du en central sparringspartner for alle ansatte i Sundhed og Myndighed og de forskellige fagområderne vi samarbejder med. Du får ansvar for at understøtte den økonomiske styring og skabe et solidt beslutningsgrundlag i en afdeling med mange aktører og en forskelligartet opgaveportefølje. Dette gør du i samarbejde med økonomikonsulenterne i kommunens centrale økonomiafdeling.

Vi er meget optaget af at udvikle og fokusere vores ledelsesinformation med de mange data vi har adgang til på ældre- og sundhedsområdet som beslutningsgrundlag til både medarbejdere, ledere og politikere i kommunen og eksterne samarbejdspartnere.

Særlig er vi i den kommende tid optaget af styringen af ældrelovens implementering i hjemme- og sygeplejen. Du vil have en central rolle med at udvikle styringsmodel for økonomien og ledelsesinformation om aktiviteterne, der understøtter implementeringen af ældreloven sammen med bl.a. lederne af hjemmeplejen, sygeplejen og Forebyggelse og Genoptræning samt vores projektleder på ældreloven. Vi er en del af partnerskabet med Komponent om implementering af ældreloven.

Din profil

Vi arbejder bl.a. i IT-systemerne OPUS, KMD-Insight, KMD-SAP, eSundhed og Sjællandsportalen.

Dine opgaver vil blandt andet være at:
  • Udarbejde og følge op på budgetter og regnskaber
  • Udvikle og vedligeholde økonomiske modeller og analyser
  • Levere til ledelsesinformation og politiske sagsfremstillinger
  • Understøtte arbejdet med økonomisk råderum og prioriteringer
  • Deltage i udviklingsprojekter og tværgående samarbejder
  • Være bindeled mellem fagområder og centrale økonomifunktioner
Vi søger dig, som:
  • Har en relevant uddannelse inden for økonomi, samfundsvidenskab eller lignende
  • Har erfaring med økonomistyring i en offentlig kontekst – gerne fra sundheds- eller myndighedsområdet
  • Er analytisk stærk, struktureret og god til at formidle komplekse sammenhænge
  • Kan systematisere og skabe anvendeligt overblik over sammensatte data
  • Trives i en hverdag med mange samarbejdsflader og deadlines.
Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder:

  • En spændende og meningsfuld stilling med stor selvstændighed
  • Et fagligt stærkt og engageret arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for udvikling og indflydelse
  • Fleksibel firedages arbejdsuge og mulighed for hjemmearbejde
Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til overenskomst på området.

Hvis du vil vide mere

Kontaktperson: Ann-Charlotte Nør-Pedersen, Chef for Sundhed og Myndighed, tlf. 20609779. Træffes ikke i uge 31. I uge 32 kan Linda Frehr Holm kontaktes på tlf. 29334438.

Ansøgning

Send ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter via ansøgningslinket i dette stillingsopslag.

Ansøgningsfrist er den 10. august 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 13. august 2025.

Ansættelse: 1. oktober 2025

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Log ind