Økonomikonsulent - sundhed, kultur og fritid

fuldtid
Økonomikonsulent - sundhed, kultur og fritid
  • Vejen Kommune
  • Rådhuspassagen, 3, 6600 Vejen

Bliv vores nye økonomikonsulent – med fokus på sundhed, kultur og fritid 

 

Jobbet

Drømmer du om at være en del af et stærkt økonomiteam, som understøtter velfærdsområderne i Vejen Kommune? Har du en økonomisk stærk profil, er fortrolig med at arbejde med data og kan spotte detaljerne? Så har vi en rigtig interessant stilling til dig. 

Stillingen er målrettet opgaver på sundheds-, kultur- og fritidsområdet, hvor du skal være med til at skabe overblik over udviklingen på området og får ansvar for en række forskellige økonomistyringsopgaver. Du vil få reference til kommunens økonomichef, og i det daglige vil du indgå i et tæt samarbejde med fagchefen og relevante nøglemedarbejdere på sundheds-, kultur- og fritidsområdet. Med stillingen får du mulighed for at komme helt tæt på økonomistyringen og centrale beslutningsprocesser i en stor organisation. 

 

Vi er

Du bliver ansat i Økonomi & IT, som er en central stabsfunktion i Vejen Kommune. Du vil blive tilknyttet budgetteamet, som består af en faglig koordinator og 9 dygtige medarbejdere, som arbejder med økonomistyring på de kommunale velfærdsområder. Teamets overordnede opgave er at varetage den centrale økonomistyring og samtidig bidrage til den gode økonomistyring bredt i hele organisationen.  Opgaverne spænder bredt og omfatter koordinering af processerne og konkrete opgaver relateret til budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsafslutning. Derudover støtter vi afdelinger og institutioner på tværs af hele organisationen i forhold til økonomistyring. 

Vi er et velfungerende team, der hjælper hinanden. Arbejdsdagen kan til tider være travl og lidt hektisk. Men vi lægger også stor vægt på trivsel, fleksibilitet og god balance mellem arbejdsliv og familieliv. 

Afdelingen holder til på rådhuset i Vejen. 

 

Arbejdsopgaver

Du vil få ansvaret for en række forskellige økonomistyringsopgaver. Opgaverne vil bl.a. være:

  • opgaver i relation til budgetlægning, budgetopfølgning og regnskab i tæt samarbejde med de relevante samarbejdspartnere
  • understøtte institutionernes økonomistyring
  • udvikling og vedligeholdelse af økonomistyringsværktøjer
  • databearbejdning og dataanalyse med henblik på understøttelse af økonomistyringen
  • udarbejdelse af nøgletal og ledelsesinformation
  • andre tværgående opgaver i teamet

 

For at komme i betragtning til stillingen lægger vi vægt på følgende:

  • en relevant økonomisk/administrativ uddannelse
  • skarpe Excel-færdigheder og gode IT-kompetencer
  • du skal være skarp på tal og spotte detaljen i store datamængder
  • kendskab til Prisme365 er en stor fordel
  • kan arbejde selvstændigt struktureret og har en systematisk tilgang til arbejdsopgaverne
  • kommunaløkonomisk erfaring er en stor fordel, men ikke et krav
  • som person har du gode relationelle kompetencer og er naturligvis imødekommende, serviceminded og en god holdspiller.

 

Det er ikke afgørende for os, om du er nyuddannet eller har stor erfaring indenfor området – vi kan tilpasse stillingen til din erfaring og dine kompetencer.

 

Mere om os

Stillingen er forankret i budgetteamet. Vi arbejder på kontinuerligt at forbedre økonomistyringen i hele organisationen og bidrager til, at der er overblik over aktivitets- og udgiftsudviklingen på de væsentligste udgiftsområder, så vi kan være forudsigende i forhold til den økonomiske udvikling. 

Vi er en stabsafdeling, som samarbejder og understøtter på tværs af ansvarsområder, afdelinger og institutioner.

Vi har en bred samarbejdsflade, som omfatter direktionen, chefer, institutionsledere og nøglemedarbejdere i hele organisationen. 

I teamet har vi en høj trivsel og lægger stor vægt på et godt kollegaskab. Vi er servicemindede, og vi videndeler og hjælper hinanden. 

Vi tilbyder en arbejdsplads med fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde. Der er gode muligheder for udvikling og efteruddannelse, så du kan styrke dine kompetencer og vokse i rollen.

 

Yderligere informationer:

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse er den 1. februar eller efter nærmere aftale.

 

Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Niels Poulsen Riis, hvis du vil vide mere om stillingen. Telefon 30170836 eller mail npr@vejen.dk.

 

Ansøgningsfristen er den 9. december. Samtaler forventes afholdt den 15. december. 

 

Stillingen er på 37 timer, men for den rette ansøger vil der også være mulighed for nedsat tid.

 
Vejen Kommune har 42.700 indbyggere og er centralt beliggende mellem Esbjerg og Kolding. Rådhuset er tæt på banegården i Vejen.

 

Er du klar til at tage næste skridt? Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind