Vil du gerne være tæt på de økonomiske beslutninger i en kommune? Trives du med en varieret opgaveportefølje og jævnligt at skulle bevæge dig mellem overblikket og detaljen? Vil du gerne være en del af et stærkt arbejdsfællesskab? Elsker du også bare Excel? Så har vi en stilling til dig!
Stillingen
Vi søger to kollegaer, der vil få det overordnede ansvar for budgetlægning og budgetopfølgning enten på Børne- og Kulturudvalgets område eller på Økonomiudvalgets område, der i Vallensbæk Kommune omfatter det administrative område samt hele beskæftigelsesområdet. Arbejdet sker i tæt samarbejde med de enkelte fagcentre og deres økonomifunktioner.
Herudover vil der skulle bidrages til regnskabsforklaringer, ledelsesinformation (herunder FLIS), udarbejdelse af politiske mødesager og diverse ad hoc analyse- og beregningsopgaver. Stillingen på Børne- og Kulturudvalget vil endvidere have ansvaret for en ræke budgettildelingsmodeller på området, men stillingen på Økonomiudvalget også vil have en central rolle i budgetlægningen og opfølgningen på kommunens indtægter og finansielle poster.
Stillingerne er placeret i Center for Økonomi og Indkøb, der består af 15 medarbejdere, og som refererer til kommunens økonomichef. Stillingen giver dels gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt i et velfungerende center og dels mulighed for at få det samlede overblik over en kommunes økonomi.
Om os
Som ny økonomikonsulent bliver du en del af centerets budgetteam, der udover dig selv består af fire øvrige økonomikonsulenter. Du kommer til at sidde i en nøglefunktion som bindeleddet mellem fagområderne, Direktionen og det politiske niveau, og man opnår derfor hurtigt indblik og overblik over den samlede kommunale økonomi.
Du vil have en bred portefølje og varierede arbejdsopgaver, og arbejdet vil ofte være præget af korte beslutningsgange og hurtig respons, der understøttes af gode samarbejdsrelationer med de øvrige dele af den kommunale forvaltning.
Du bliver en del af et team, der fordeler og løser opgaverne i fællesskab, og hvor alle tager ansvar for det samlede produkt. Det giver en høj grad af faglig sparring og gode muligheder for at dække af for hinanden bl.a. i forbindelse med ferie, sygdom eller bare generel travlhed.
Trivsel og den gode kultur prioriteres højt i kommunen, og vi værdsætter derfor også det fysiske nærvær i den daglige opgaveløsning. Vi er dog også en familievenlig arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet i hverdagen.
Om dig
Først om fremmest søger vi en kollega med interesse for kommunal økonomistyring og ønske om at bidrage til den videre udvikling af teamets arbejdsopgaver. Du har muligvis en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse eller relevant erhvervserfaring fra en kommune eller blot en stilling med lignende arbejdsopgaver.
Stillingerne kræver en god talforståelse og meget gerne solid erfaring med at arbejde i Excel, som er teamets primære arbejdsredskab. En stor del af arbejdsopgaverne løses i samarbejde med de enkelte fagcentre, og du skal derfor dels være nysgerrig på andre fagligheder og dels formå at formidle komplekst talmateriale.
Øvrige oplysninger
Stillingerne er begge normeret til 37 timer og ansættelse sker i henhold til relevant overenskomst.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Mikkel Aulund Sørensen på 40 42 03 87.
Vi gennemfører to samtalerunder, hvor 1. samtale vil blive afholdt 20. november efterfulgt af en 2. samtale 24.-25. november.