Økonomiassistent til Bogholderiet

fuldtid
Økonomiassistent til Bogholderiet
  • Vojens Taxi Service ApS

Økonomiassistent til Bogholderiet

VTS er en persontransportvirksomhed i Sydjylland med base i Vojens.

VTS beskæftiger 120  medarbejdere, hvoraf 8 er i administrationen i Vojens og 2 på værkstedet

Vi kører Taxa, Flex og kontraktkørsel i Syddanmark for 3 kommuner og har tillige kontrakter i Midtjylland og på Fyn. Hertil kommer vores busafdeling for turistkørsel m.v. Vi har en del underentreprenører, hvor vi håndterer administration og udarbejder månedlige opgørelser.

Se mere på www.vts.dk og www.taxa123.nu

Trives du med en hverdag med stor variation i opgaverne og kan du agere i en dynamisk organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til beslutning, så søger virksomheden nu en erfaren, allround økonomi assistent på minimum 25 timer.

Som Økonomi assistent bliver du en del af økonomi/administrationsafdelingen sammen med to andre kollegaer og har en tæt dialog med ledelsen. Du får domicil i virksomhedens centrale funktioner i Vojens, der servicerer virksomhedens medarbejdere og bilflåde.

Dine arbejdsopgaver kan blandt andet bestå af:

Debitor- og kreditorbogholderi

Løbende ajourføring af bogholderiet

Taxameterafregning

Flådestyring

Fakturering

Moms

Lønsumsafgift

Forsikringsskader

Controlling

Diverse ad hoc-opgaver af administrativ art

Det er ikke afgørende, at du har kendskab til alle ovenstående opgaver, men at du har lyst til at lære nyt og udvikle dig fagligt.

Forventninger til dine kompetencer:

·         Tidligere erfaringen indenfor løn, regnskab, økonomi

·         Flair for tal samt god økonomisk sans og forretningsforståelse

·         Erfaren E-conomic bruger

·         Rutineret i Excel og har gode it-kundskaber

·         Gode sprogkundskaber indenfor dansk, engelsk og evt. tysk.

Vi forventer derudover at du formår at arbejde selvstændigt, struktureret og med høj kvalitet selv i travle perioder.

Du sætter en ære i at have styr på dine opgaver og har en optimerende tilgang til dine arbejdsgange.

Du er engageret - og dine kolleger betegner dig som en holdspiller, der har lyst til at kommunikere på alle niveauer og som sætter en ære i at levere en god service til kunder, entreprenører, chauffører og kolleger.

Ønsker du at høre mere:

Så kontakt Vognmand Thomas Schrøder eller Bogholder Anne Nowak via virksomhedens hovedtelefon 74 54 28 70 og send din ansøgning og dit cv – gerne snarest muligt – på bogholderi@vtstrafik.dk - Vi behandler ansøgerne løbende.

Log ind