Vil du være med til at forme en ny nøgleposition i en dansk produktionsvirksomhed?
Om JST A/S
Hos JST A/S producerer vi skræddersyede skovle og redskaber til entreprenørbranchen. Vi er stolte af at være en solid, dansk produktionsvirksomhed med dybe rødder i Lem “Smedenes By” (Vestjylland) og at have stærke værdier omkring kvalitet, ordentlighed og samarbejde. Vores løsninger er kendt for høj holdbarhed og tilpasning til kundernes behov – og vi er i vækst. Med et stærkt fokus på specialisering og udvikling søger vi nu en økonomiansvarlig, der kan være med til at løfte og videreudvikle forretningen.
Om stillingen
Du får ansvaret for virksomhedens samlede økonomifunktion og får en central rolle i virksomhedens daglige drift og fremtidige udvikling. Det er en nyoprettet stilling, hvor du får stor indflydelse på, hvordan rollen formes. Du vil få mange kasketter på, og som Økonomiansvarlig får du det fulde ansvar for økonomifunktionen og refererer direkte til CEO. Du bliver både hands-on og strategisk sparringspartner for ledelsen.
Dine primære opgaver
- Regnskab & bogføring – daglig økonomistyring, afstemninger og årsafslutning.
- Controlling & rapportering – månedlige ledelsesrapporter, budgetopfølgning, produktions- og lageranalyser – budgettere, overvåge og optimere lager i tæt samarbejde med produktionen.
- Kontrakter & indkøb – forhandle og administrere leverandøraftaler og årskontrakter.
- ERP & data – arbejde i C5 og drive løbende proces- og systemforbedringer.
- Lager – oprettelse af komponenter i C5 og mærkning på lager.
- Forretningsudvikling – omsætte tal til indsigt og anbefalinger for ledelsen.
Du vil få det faglige og ledelsesmæssige ansvar for vores bogholder, som har været en stabil del af virksomheden i 10 år.
Dine anvarsområder vil bl.a. omfatte
- Regnskab & bogføring – ansvar for den daglige økonomistyring og afstemninger.
- Controlling – opfølgning på budgetter, lager, produktionsøkonomi og månedsrapportering.
- Kontrakter – indgåelse og håndtering af kontrakter med leverandører og samarbejdspartnere.
- ERP/IT – være systemansvarlig og sikre at ERP-systemet understøtter forretningen samt implementering af Business Central inden for en 2 årig periode.
- Indkøb – indkøb af komponenter på årskontrakter, herunder leverandørstyring samt prisopdatering, oprettelse og vedligeholdelse af varedata i C5.
- Lageransvar – opfølgning og budgettering i samarbejde med produktionen.
Om dig
Vi forestiller os, at du har ca. 5 års erfaring med økonomi – gerne fra en mindre eller mellemstor virksomhed, hvor du har prøvet kræfter med flere opgaver og er vant til at tage ansvar. Du trives med at arbejde bredt og hands-on, men vil også gerne være med til at sætte retning, udvikle systemer og processer og tage ansvar for at tingene spiller.
Din profil og kompetencer:
- Uddannet inden for økonomi (HD(R), cand.merc., finansbachelor el.lign.)
- Minimum 4 – 6 års erfaring med økonomistyring og controlling.
- Erfaring med ERP.
- Analytisk, struktureret og initiativrig.
- Tager naturligt ansvar og trives i en rolle med mange opgaver og frihed.
- God forretningsforståelse og samarbejdsevner på tværs af funktioner.
Vi lægger vægt på, at du
- Har erfaring med økonomistyring, bogføring og controlling.
- Har kendskab til ERP-systemer, C5 og evt. Business Central – og lyst til at tage ejerskab på IT-understøttelsen.
- Er struktureret, nysgerrig og analytisk stærk.
- Tager ejerskab og arbejder selvstændigt.
- Har god forretningsforståelse og kan samarbejde med både produktion og ledelse.
Vi tilbyder
- En nyoprettet rolle med mulighed for at sætte dit eget præg.
- En arbejdsplads i vækst med sunde værdier og god stemning.
- Et tæt samarbejde med ledelsen og korte beslutningsveje.
- En rolle med både driftsansvar og udviklingsmuligheder.
- Løn efter kvalifikationer og fleksibilitet i hverdagen.
Lyder det som dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Rikke Helms på 48 80 41 66 eller hr@jstas.dk
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Grundet ferielukning i ugerne 29, 30 og 31 må længere svartid forventes.