Økonomi- og ejendomschef

fuldtid
Økonomi- og ejendomschef
  • FO-Aarhus
  • Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Økonomi- og ejendomschef

Vil du være med til at sikre de økonomiske og fysiske rammer for en organisation, der hver dag skaber fællesskaber og muligheder for mennesker i Aarhus?

 

FO-Aarhus er en af landets største aktører inden for folkeoplysningsområdet. Vores forretningsområder spænder fra erhverv og beskæftigelse, inklusion og ligeværd til kultur og medborgerskab. Vi er således langt mere end en traditionel aftenskole – og vi er en organisation i udvikling.

Organisationen har en samlet omsætning på knap 100 mio. kr. og en ejendomsportefølje på

15.000 m2 inklusive den tidligere Journalisthøjskole i Aarhus N, som vi er ved at omdanne til et nyt kultur- og bylivshus. Samtidig er vi godt i gang med at modernisere og styrke organisationens strukturer og processer, så de i endnu højere grad understøtter vores brede folkeoplysende virke.

 

Til at stå i spidsen for den samlede økonomiske styring og ejendomsdrift søger vi en økonomi- og ejendomschef, der kan bidrage med både faglig tyngde, strategisk overblik og solid driftssikkerhed – og som motiveres af at arbejde i en værdibåren organisation med stærkt fællesskab, korte beslutningsveje og stor grad af selvstændighed.

Om rollen

Som økonomi- og ejendomschef får du en central position i FO-Aarhus’ fortsatte udvikling. Du bliver en tæt sparringspartner for vores skoleleder og får det overordnede ansvar for økonomi, ejendomme, og IT-drift.

Stillingen rummer både strategiske opgaver og hands-on ansvar for at sikre, at økonomi, drift og beslutningsgrundlag understøtter organisationens virke og ambitioner.

Dine hovedopgaver bliver at:

•    sikre en robust økonomistyring, herunder budgetlægning, prognoser, likviditet, risikostyring og ledelsesrapportering

•    ledelse af ledere. Du bliver direkte leder for vores regnskabschef, chefpedel og køkkenledere, ligesom du i det daglige også vil have en stor kontaktflade til vores afdelingsledere i forretningsområderne og fungere som stedfortræder for skolelederen

•    styrke og videreudvikle det økonomiske styringsgrundlag på tværs af FO-Aarhus’ tre hovedområder: beskæftigelse og erhverv, inklusion og ligeværd samt kultur og medborgerskab

•    have det overordnede ansvar for ejendomsporteføljen, herunder drift, udlejning, porteføljeoptimering, byggesagsstyring og udviklingsprojekter

•    være ansvarlig for IT-området og sikre hensigtsmæssige, driftssikre løsninger på tværs af organisationen

•    bidrage til at skabe struktur, gennemsigtighed og klare processer i en organisation præget af ildsjæle og højt engagement

•    sikre professionel dialog med bestyrelser, lejere, bank og øvrige eksterne samarbejdspartnere

•    omsætte FO-Aarhus’ strategiske mål til tydelige økonomiske og driftsmæssige prioriteringer

 

FO-Aarhus er en organisation med højt tempo, stærk faglighed og stor variation i opgavesammensætningen. Stillingen kræver derfor en leder, der både kan tænke strategisk og arbejde praktisk – og som trives i en kultur, hvor man hjælper hinanden, løfter i flok og tager ansvar.

 

Din profil

Vi søger en økonomi- og ejendomschef med solid faglighed og et stærkt organisatorisk blik. Du kan have baggrund som økonomichef, controller, revisor, administrationschef eller fra en lignende funktion i en offentlig, selvejende eller værdibåren organisation.

Vi lægger vægt på, at du:

•    har en stærk økonomisk værktøjskasse og erfaring med økonomistyring på strategisk og operationelt niveau

•    har erfaring med, eller forståelse for, ejendomsdrift, udlejning og eventuelt byggeprojekter

•    kan skabe struktur, processer og styringsmodeller, der giver klarhed i en kompleks organisation

•    kommunikerer tydeligt og troværdigt og kan omsætte tal og analyser til meningsfuldt beslutningsgrundlag

•    trives i en kultur med stor grad af selvstændighed og ansvar og har mod på at udvikle FO-Aarhus’ styringsgrundlag

•    har evne til at samarbejde bredt – med ildsjæle, ledere, bestyrelser og eksterne aktører

•    er stabil, ordentlig, analytisk og løsningsorienteret – og motiveres af at skabe overblik og retning

•    kendskab til folkeoplysningsloven, tilskudsområdet eller socialøkonomiske aktiviteter er en fordel, men ikke en forudsætning. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde i en organisation, hvor økonomi og ejendomsdrift er afgørende for at realisere et stærkt socialt, kulturelt og samfundsrettet formål

 

Ansøgning og proces

Ansøgningsfristen er onsdag den 14. januar. Du søger jobbet via jobindex.dk.

Vi gennemfører to samtalerunder:

1.  samtalerunde: onsdag den 21. januar

2.  samtalerunde: onsdag den 28. januar, inkl. gennemgang af testresultater

Mellem de to samtaler gennemfører vi, i samarbejde med ekstern konsulent Anja Lange et testforløb bestående af personlighedstest (NEO-PI-3) og kognitive tests

 

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Skoleleder Anne Thorø Nielsen, tlf. 40 90 40 61

Ekstern konsulent Anja Lange, tlf. 40 49 20 26

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Log ind