Økonomi- og administrationsassistent til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (København)

fuldtid
Økonomi- og administrationsassistent til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (København)
  • Region Midtjylland
  • 2100 København
Er du velstruktureret, grundig og serviceminded? Er du optaget af, at vi som stab og som organisation lykkes i fællesskab? Har du erfaring med bogholderi og administrativ understøttelse? 
Kan du svare ja, så er du måske vores nye kollega i Stab & Portefølje i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK). 

  

En af vores to økonomiassistenter går inden længe på velfortjent pension. Vi vil gerne sikre en god overlevering og søger derfor en ny kollega til vores bogholderifunktion. Stillingens primære ansvarsområde er bogholderi, men vil også indeholde ansvar for andre administrative og praktiske opgaver. 

Da vi er i gang med at etablere stabsfunktionen, kan der være mulighed for at påvirke stillingsindholdet, og vi hører derfor gerne om dine administrative erfaringer og kompetencer. 

Vi forestiller os, at du i de første måneder løbende får overdraget bogholderiet, mens du indgår i økonomiteamets øvrige opgaver i forbindelse med reorganisering og ny økonomistyringsmodel samt varetager en række administrative opgaver. I takt med generationsskiftet vil opgaverne i bogholderifunktionen øges. 

Din portefølje kunne se ud som nedenfor 

  • Bogføring, fakturering samt håndtering af udlæg og Eurocard for SundKs enheder 
  • Afregning af A-honorarer med efterfølgende journalisering i ESDH
  • Afregning af diæter ved rejser i ind og udland 
  • Kontrolfunktion ift indkøb, telefoner, rejser 
  • Primær indkøbsfunktion for SundK  
  • Tovholder for administrative/praktiske opgaver på kontoret i København, fx modtagelse af gæster, forplejning, mødebookinger, opstart af nye kolleger 
  • Håndtering af organisationens hovedpostkasse 

 
Vi tilbyder  

  • En spændende stilling med mulighed for at fordybe sig i Sundk's økonomi og bogholderi samt for at få bred berøringsflade i organisationen som følge af administrative ansvarsområder 
  • Mulighed for at være med til at udvikle og implementere sagsgange og procedurer i en relativt nyfusioneret organisation 
  • Et fællesskab med dygtige og imødekommende kolleger i en stab med mange forskellige funktioner 
  • En dynamisk og professionel organisation med en uhøjtidelig omgangstone.


Du bliver en del af en stabsfunktion med ca. 15 kolleger. Vi håndterer økonomi, HR, administration, jura, kommunikation, administrative opgaver, strategiudvikling, porteføljeledelse og leverer ledelsesunderstøttelse til Direktionen og en række mødefora. Vi er fordelt på organisationens fire matrikler med daglige samarbejdsrelationer på tværs. 
SundK er administrativt forankret i Region Midtjylland, og vi følger regnskabsprincipper og anvender økonomisystemer gældende i Region Midtjylland. I det daglige vil du arbejde sammen med to andre kolleger i et uformelt økonomiteam. 
 

Om dig  

Vi forestiller os, at du

  • har uddannelse inden for bogholderi og har mindst et par års erfaring fra en offentlig bogholderifunktion
  • er fagligt stærk og tager eget initiativ til fx udvikling af nye vejledninger og digitale arbejdsgange
  • trives med at være del af en afdeling med en bred portefølje, og hvor det er naturligt at hjælpe, hvor og når man kan.  

Hvis du har kendskab til IT platforme som MS365 og ØS Indsigt vil det være en fordel. Kendskab til sundhedsvæsenet er en fordel, da vi er en organisation med store samarbejdsflader i stort set hele sundhedsvæsenet. 

Personligt er det vigtigt, at du

  • Arbejder systematisk og struktureret med styr på detaljerne samtidig med, at du er opmærksom på sammenhænge 
  • Kan holde overblikket – også når det går stærkt 
  • Arbejder selvstændigt og rækker ud, når der er brug for hjælp 
  • Har lyst til at bidrage til organisationens fælles udvikling 
  • Er en stærk holdspiller og altid er parat til at give en hjælpende hånd 

 

Løn og ansættelsesforhold  

Stillingen er 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.  Dit tjenestested er SundK-kontoret i København (Ryesgade).  
Du bliver ansat i Region Midtjylland, og ansættelsen vil ske i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Da nogle af kollegerne sidder i Aalborg, Aarhus og Odense, kan der være rejseaktivitet ifm jobbet. 

 

Ansøgningsfrist  

Send os din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og eventuelle relevante dokumenter via vores online system senest den 14. august. Vi afholder ansættelsessamtaler den 20. august 2025 i København. 
Tiltrædelse 1. oktober 2025.  

Du kan læse mere om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut her.  
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tine Bro på mobil 2381 0378 (ferie i uge 31 og 32). 

  

Om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut 
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er oprettet pr. 1. januar 2025. Vi er en dagsordensættende aktør inden for kvalitetsudvikling og prioritering i sundhedsvæsenet og har som mål at skabe synergi mellem fire kerneområder: 

  • Udarbejdelse af kliniske retningslinjer 
  • Vurdering af behandlingsformer og sundhedsteknologier
  • Drift og udvikling af landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser
  • Drift og udvikling af arbejdet med UTH’er og Dansk Patientsikkerhedsdatabase 

Med 150 dedikerede medarbejdere i Aarhus, Aalborg, København og Odense arbejder vi for at understøtte høj og ensartet kvalitet i hele patientens forløb.

 
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret

Log ind