I Bankkontor 1 har vi brug for en ny, fagligt stærk kollega, som har lyst til at kigge med helt ind i maskin-rummet hos de største danske banker og være med til at sikre den finansielle stabilitet.
1. Du har dine faglige færdigheder i orden Du har en stærk faglig profil med sans for detaljen uden at miste fokus på det væsentlige. Desuden har du faglig viden inden for det finansielle område, enten fra studiet eller fra et relevant job.
2. Du er god til at indgå i tæt samarbejde i mindre grupper Du trives med at bidrage til et inspirerende fagligt miljø i samarbejde med dine kollegaer.
Du kan strukturere din hverdag og er i stand til at vurdere, hvordan du kommer i mål med dine opgaver.
3. Du er god til at formidle budskaber, både skriftligt og mundtligt Du bruger dine kommunikationsevner til at formidle faglige emner på en præcis og let forståelig måde både mundtligt og skriftligt med fokus på væsentlighed.
Derudover forestiller vi os, at du - har en kandidatuddannelse inden for økonomi eller lignende
- med fordel har erfaring på det finansielle område fra job i en finansiel virksomhed.
Hvilke opgaver skal du især løse? I bank-teamet vil du sammen med dine kollegaer deltage i tilsynet med de største danske banker. Du skal være med til at sikre, at bankerne har tilstrækkelig styr på deres risici og overholder kravene i såvel dansk som international regulering. Det kan du bl.a. komme til at gøre ved at deltage i
- løbende dialog om centrale risikoområder med nogle af de vigtigste funktioner og ledende medarbejdere i bankerne
- undersøgelser af bl.a. kreditområdet og governance
- vurderinger af bankernes risikoprofil og kapitalforhold
- internationalt samarbejde med andre tilsynsmyndigheder.
Bliv en del af tilsynet med de største banker i Danmark Vi er 14 dedikerede medarbejdere i kontorets bank-team, som fører tilsyn med de største danske banker og de store danske filialer af udenlandske banker, hvor vi deltager i det internationale samarbejde om tilsynet med bankerne. Derudover er vi Finanstilsynets interne ekspertisecenter for kreditområdet, hvor vi bl.a. holder øje med markedstendenser, ajourfører undersøgelsesmetoder og har ansvar for reglerne på kreditområdet. Vi sætter i teamet pris på en åben og uformel kultur med fokus på kollegial sparring om opgaverne.
Du får et alsidigt job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Du vil i det daglige typisk fordybe dig i og vurdere emner, som du efterfølgende drøfter med en eller flere kollegaer i teamet. Du får derfor via dine opgaver og samarbejdet med kollegaerne i vores team og den øvrige del af Finanstilsynet en indgående indsigt i de største banker i Danmark.
Hvordan er dine ansættelsesvilkår? Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Du vil blive indplaceret som enten fuldmægtig, special- eller chefkonsulent. I forbindelse med ansættelse skal du vise straffeattest.
Finanstilsynet er en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor der er et højt aktivitetsniveau, men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø. Hos os kommer du tæt på den finansielle sektor, arbejder med aktuelle og nærværende problemstillinger, og du vil opleve, at din indsats gør en forskel. Vi lægger vægt på, at du løbende får mulighed for både faglig og personlig udvikling. Derudover har vi en aktiv personale-forening, diverse sportsklubber, og vi prioriterer i det hele taget at have et godt socialt miljø på tværs af huset.
Tiltrædelse efter aftale.
Sådan ansøger du Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest den 17. august 2025. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser med stempel og underskrift samt andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, hvis de er blevet sendt på anden vis.
Spørgsmål? Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at ringe til underdirektør Lars Stage på 33 55 83 34
. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Stine Skytte Pedersen på 91 33 71 17.
Vi afholder samtaler i 34/35.
Du kan læse mere om Finanstilsynet på
www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.