Økonom til HovedOrtoCentret/Rigshospitalet

fuldtid
Økonom til HovedOrtoCentret/Rigshospitalet
  • Rigshospitalet
  • Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
– når økonomi og data skal skabe værdi for både patient og sundhedsvæsen

Vil du bruge dine analytiske kompetencer i et job, hvor dit arbejde gør en reel forskel – både for den enkelte patient og for sundhedsvæsenet som helhed?

Rigshospitalet er i gang med en markant transformation, hvor hospitalets rolle i sundhedsvæsenet skærpes, hvilket betyder at vi arbejder målrettet mod at tage et større ansvar i behandlingskæden på tværs af landet. Det stiller høje krav til prioritering, overblik og økonomisk indsigt, både i den enkelte afdeling, i centret og på Rigshospitalet samlet set.

I HovedOrtoCentret søger vi derfor en økonom, der kan omsætte tal og data til beslutningsgrundlag, som understøtter både ledelsen og den kliniske virkelighed.

Om stillingen

Du arbejder i krydsfeltet mellem økonomi, aktivitet og ledelse og bidrager til, at ressourcer anvendes dér, hvor de skaber mest mulig værdi for patienter og samarbejdspartnere. Du vil bl.a. blive sparringspartner for 2–3 afdelinger i centret, men vil også få opgaver der går på tværs af afdelingerne fx budgetvedligeholdelse.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Følge op på og kvalificere afdelingernes økonomi- og aktivitetsstyring
  • Udarbejde prognoser og analyser, der understøtter prioriteringer og beslutninger
  • Administration og vedligeholdelse af økonomiske data og rapporter
  • Bidrage til udvikling af økonomistyring og ledelsesinformation i takt med Rigshospitalets strategiske retning
  • Samarbejde tæt med afdelingsledelser, centerledelse og centrale økonomifunktioner
  • Løse ad hoc-opgaver som analyser, budgetsager og ledelsessparring
Om dig

Du har en relevant økonomisk uddannelse og nogle års erfaring fra en større organisation, revisionsbranchen eller lignende.

Du har en stærk økonomisk faglighed og trives i et miljø, hvor:

  • Du skal se sammenhænge på tværs og forstå helheden – ikke kun tallene
  • Dialog, tillid og samarbejde med ledere er en central del af opgaven
  • Der er behov for både struktur, analytisk skarphed og pragmatisme
  • Du har stærke kompetencer i Excel. Erfaring med Power BI og/eller SAP er en fordel
  • Du arbejder selvstændigt og målrettet, men trives også i samarbejdet med andre
Vi tilbyder

  • En meningsfuld stilling med tæt kobling til hospitalets kerneopgave
  • Engagerede, interesserede og fleksible kolleger
  • Et bredt og varieret opgavefelt i et højt specialiseret og fagligt stærkt miljø
  • Stor indflydelse på, hvordan opgaverne løses og udvikles
  • Et engageret team med høj faglighed, åbenhed og humor
Du bliver en del af et mindre team, hvor vores fælles opgave er at levere økonomisk indsigt, der gør det muligt for ledelsen at træffe kloge prioriteringer – til gavn for patienterne, medarbejderne og det samlede sundhedsvæsen.

Du kan læse mere om HovedOrtoCentret her: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/Sider/default.aspx

Er du interesseret i yderligere information, er du velkommen til at kontakte centerøkonom Pia Heidemann på telefon 21 29 01 87.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist: 25. januar

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 27. januar

Eventuel 2. samtale vil være onsdag d. 28. januar



Log ind