Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Næstved, søger afdelingslæge til kataraktkirurgi

fuldtid
Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Næstved, søger afdelingslæge til kataraktkirurgi
  • Region Sjælland
  • Ringstedgade 33, 4700 Næstved

Ved Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Næstved, er en stilling som overenskomstansat afdelingslæge ledig til besættelse 1. juli eller efter aftale.

Stillingen ønskes besat med en erfaren speciallæge i oftalmologi, gerne med subspeciale inden for kataraktkirurgi. Andre subspecialer kan dog også komme i betragtning.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men deltidsansættelse kan aftales individuelt. Vi ønsker at ansætte en engageret og fagligt dygtig speciallæge, som har blik for høj klinisk standard, såvel som uddannelse og supervision af yngre læger.

Øjenafdelingen Sjællands Universitetshospital er organisatorisk og ledelsesmæssigt én enhed med to fysiske afdelinger i henholdsvis Næstved og Roskilde. Stillingen er tilknyttet Næstved, og er som udgangspunkt vagtfri. Arbejdsfunktion på Roskilde-matriklen vil eventuelt kunne blive aktuelt forudgået af nærmere aftale.

Øjenafdelingen i Næstved har regionsfunktioner i vitreoretinal kirurgi, tårevejsoperationer, uveitis, børneoftalmologi og anti-VEGF behandling. Øjenafdelingen i Roskilde har regionsfunktioner i højdeskelen, glaukom, børneoftalmologi, anti-VEGF behandling og neurooftalmologi, foruden højt specialiseret funktion i skelekirurgi. Begge afdelinger varetager alle hovedfunktioner.

Oftalmologien i Region Sjælland varetager døgnvagt i to vagtlag; bagvagt ved overlægerne, som er ansat i Næstved, og forvagten dækkes af Øjenafdelingens yngre læger i Roskilde og Næstved.

Når Sjællands Universitetshospital i Køge er bygget færdig, flytter personalet fra Næstved og Roskilde sammen til Køge. I den mellemliggende periode intensiveres og harmoniseres samarbejdet imellem personalerne i Roskilde og Næstved, herunder lægefagligt samarbejde, ensretning og harmonisering af retningslinjer, arbejdsgange, procedurer med videre. Du får mulighed for besøg på matriklen i Roskilde for at lære personalet af kende og ikke mindst at få indblik i de faglige kompetencer hos kollegaerne.

Sjællands Universitetshospitals Øjenafdeling har en strategi og mål, der skal tegne fremtidens Øjenafdeling i Region Sjælland. Overordnet vil vi som led i hele hospitalets strategi være en Øjenafdeling, der akademisk ligestiller det sjældne med det almindelige. Vi specialiserer os i det, som regionens patienter fejler, og udfører patientnær forskning. Vi er en afdeling i øjenhøjde. Med en faglig profil har vi indsatsområder, der svarer til patienternes behov i regionen. Med en højfaglig profil og højeste faglige standard foruden akademisk udvikling med forskning, undervisning, oplæring, kvalitetsudvikling og efteruddannelse ydes det bedste for regionens patienter.

Indsatsområderne med særligt fokus på specialisering og på forkant med udvikling samt forskning er følgende: Medicinsk Retina, Glaukom, Externa/tåreveje/tørre øjne, Uveitis, Akut Oftalmologi, Børneoftalmologi og Strabismus. Faste grundfunktioner i subspecialer med løbende akademisk udvikling til understøttelse af regionens patientbehov er Katarakt, Neurooftalmologi og Vitreoretinal kirurgi.

Kvalifikationer

Stillingen ønskes primært besat af en speciallæge i oftalmologi med bred klinisk erfaring og kompetencer inden for kataraktkirurgi. Dette er dog ikke et krav, og så frem ansøger endnu ikke har de kirurgiske færdigheder, kan oplæring i katarakt kirurgi tilbydes.

Andre subspecialer kan dog også komme i betragtning og generelt forventes speciallægen at kunne varetage et blandet ambulatorium med en overvægt af uveitis og vitreoretinale patienter.

Stærke samarbejdsevner både i forhold til lægekolleger såvel som tværfagligt vægtes højt. Ansøger skal have lyst til at være med til at udvikle og præge afdelingen. Derudover skal ansøger deltage aktivt i undervisningen og supervisionen af afdelingens uddannelsessøgende læger.

I ansøgningen bedes ansøger oplyse om sig selv i de syv lægeroller. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Anja Bate ajah@regionsjaelland.dk eller cheflæge Lisbeth Sandfeld, ljsa@regionsjaelland.dk.

Ansøgningsfrist 6. juni 2025. Ansættelsessamtaler finder sted efter aftale. Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind