Er du nyuddannet og klar til at sætte din viden i spil? Hos Movia får du muligheden for at arbejde med meningsfulde IT-løsninger, der hver dag gør en forskel for tusindvis af passagerer.
Vi søger en ambitiøs og nysgerrig IT-systemudvikler, der er klar til at tage de første skridt i en karriere med faglig dybde, ansvar og udvikling - og som har lyst til at være med til at digitalisere fremtidens kollektive trafik.
En stærk start på din IT-karriere
Som ny IT-systemudvikler hos Movia bliver du en del af et erfarent team, der hjælper dig godt i gang. Vi sørger for en grundig introduktion til både teknologier, systemer og forretningsområder - og du får hurtigt opgaver, hvor du selv er med til at gøre en forskel.
Du vil arbejde med hele livscyklussen af vores systemer - fra idé og design til udvikling og drift. Du bliver introduceret til vores teknologistak og får løbende feedback, sparring og støtte fra kolleger.
Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- Udvikling af webservices, applikationer, webapps og Apps til bl.a. trafikinformation og interne forretningsbehov
- Vedligehold og tilpasning af eksisterende systemer
- Introduktion til cloud (Azure), CI/CD-pipelines, Infrastruktur-as-Code og DevOps-processer
- Samarbejde med systemkoordinatorer og forretningsområder
- Virkelige løsninger med synlig effekt på den kollektive trafik
Du vil gradvist få mere ansvar i takt med, at du bliver tryg i rollen.
Vi forestiller os, at du:
- Er nyuddannet eller tidlig i din karriere som datamatiker, softwareingeniør, cand.IT eller lignende
- Har dybdegående kendskab til C# og .NET - og gerne nysgerrighed på fx Azure, SQL, React, Svelte eller Blazor
- Har lyst til at lære og udvikle dig i et fagligt stærkt miljø
- Er nysgerrig på forretning og god til at samarbejde
- Har mod på at arbejde med løsninger, der gør en forskel i samfundet
Det vigtigste for os er, at du har lyst til at lære - ikke at du kan alt fra dag ét.
Dit kommende team
Du bliver en del af et stærkt og hjælpsomt systemforvaltningsteam med 15 systemkoordinatorer, 2 Azure-specialister og 3 systemudviklere.
Vi arbejder agilt, deler viden og har en uformel og god omgangstone. Du får tildelt en mentor, og vi planlægger dine opgaver og læringsmål i dialog med dig.
Hvorfor starte din karriere hos Movia?
- Du får meningsfulde opgaver med reel effekt
- Du bliver fagligt løftet og får plads til at udvikle dig
- Du arbejder i en organisation med stærke værdier og højt til loftet
- Du får fleksible rammer, mulighed for hjemmearbejdsdage og en 37 timers arbejdsuge
- Du bliver en del af et fællesskab, hvor man hjælper hinanden og har det sjovt undervejs
Vil du med på rejsen?
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning afsted med det samme.
Ansøgningsfrist: Søndag den 21. september 2025
Tiltrædelse: 1. november 2025 eller efter nærmere aftale.
Trafikselskabet Movia tilbyder løn i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.
Har du spørgsmål, så kontakt teamleder Admir Begic tlf. 4097 4404 eller IT-chef Per Lindblad Johansen tlf. 2622 4999.
Alle os i Movia
Vi er cirka 450 medarbejdere og vores fælles mål er at samarbejde om at udvikle den kollektive transport, og vi brænder for at gøre den endnu bedre.
Movia er en offentlig virksomhed med en stor ambition om at være en attraktiv arbejdsplads for både medarbejdere og ledere. Derfor har vi også en række sociale tilbud, en medarbejderfond, træning, fitnessrum, efteruddannelse, seniorordning, interne netværk, tæl skridt kampagne, vi cykler til arbejde, og vi har en kantine med det økologiske sølvmærke fra Fødevarestyrelsen - for bare at nævne nogle.
Vi bor i moderne lokaler centralt placeret ca. midt mellem Valby St. og København Syd St. og (selvfølgelig!) med flere buslinjer direkte til vores dør ved Toftegårds Plads.
Klar til at starte din IT-rejse?
Så send din ansøgning i dag - og bliv en del af en arbejdsplads med mening, teknologi og udvikling.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Læs mere på Moviatrafik.dk.