Har du lyst til at bidrage til trivsel og læring for eleverne i indskolingen? Så er det måske dig, vi søger.
Om jobbetStillingen er nyoprettet, og du bliver en del af et team der primært er omkring vores 0. årgang. Kongehøjskolen er en af Aabenraa Kommunes største folkeskoler med ca. 700 elever og omkring 120 medarbejdere. Vi er en arbejdsplads med mange forskellige faggrupper, som i fællesskab arbejder professionelt med at skabe et godt og trygt læringsmiljø, hvor mangfoldighed er en styrke.
Vores indskoling har ca. 275 elever, med 3 spor på alle årgange fra 0. til og med 3. årgang. Vores SFO er beliggende sammen med indskolingen og tilbyder dagligt et fritidstilbud til børnene i 0.–3. klasse, samt SFO 2 for elever i 4.–6. klasse.
En vigtig del af stillingen som skolepædagog er, at du skal være med til at styrke og bygge bro mellem overgangen fra børnehaven til skolen, mellem skole og SFO og 0. til 1. klasse. Særligt for de elever der har behov for ekstra støtte og tryghed, bliver du en gennemgående person, der er med til at skabe ro, struktur og forudsigelighed. Stillingen er primært tilknyttet skoledelen, der vil dog også være opgaver i SFO.
Om digVi forventer, at du
- er uddannet pædagog
- tror på at børn gør det rigtige, når de kan
- trives med et bredt arbejdsområde internt mellem både SFO og skoledelen
- arbejder professionelt, anerkendende og relationsorienteret
- har interesse for og gerne erfaring med specialpædagogik og samarbejde om trivsel
- kan skabe overblik, struktur og samarbejde på tværs af mange forskellige opgaver
Vi tilbyder dig- at arbejde med byens bedste børn
- en arbejdsplads tæt på både skov, strand, byliv og idrætsfaciliteter
- et team, hvor udvikling og arbejdsglæde fylder
- indflydelse, sparring og faglig udvikling
- en hverdag præget af trivsel og faglige udfordringer
Løn- og ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Der er tale om en nyoprettet, fast stilling på 37 timer ugentligt. Hvis ønsket, kan timetallet aftales lavere. Stillingen ønskes besat fra den 1. marts 2026.
Vil du vide mere: Vi opfordre til, at du orienterer dig yderligere om stillingen ved henvendelse på tlf.: 7376 8350.
Ansøgning: Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest den 12. januar 2026.
Vi forventer af afholde samtaler den 21. januar 2026.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber
Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.