Vil du være med til at gøre en forskel for børn, unge og deres familier?
Vi søger en ny kollega til en spændende og nyoprettet stilling. Du bliver en vigtig del af et engageret team, hvor høj faglighed, godt samarbejde og arbejdsfællesskab går hånd i hånd.
Om stillingen Stillingen er på 30-32 timer ugentligt, gerne fordelt på fire dage. Tiltrædelse den 1. december eller efter aftale.
Du vil have din hverdag i vores ambulatorier,
Klinik 2 og Klinik 3, hvor du fordeler din tid ca. 15 timer hvert sted. Opgaverne er mange, varierede og fagligt udfordrende.
- Klinik 2 varetager bl.a. hormonsygdomme og vækstforstyrrelser, mave-tarm-problemer, nyre- og urinvejssygdomme, astma og allergi, infektioner og forundersøgelser før operation.
- Klinik 3 varetager bl.a. hovedpine, epilepsi, tourettes, neurologi samt daghospital, og vi modtager også børn og unge til undersøgelser som MR-skanning og røntgen.
Som sekretær er du med til at planlægge patientforløb i både ambulatorier, indlæggelser og akutte forløb. Du bliver afdelingens smilende ansigt udadtil, og du spiller en central rolle i at skabe tryghed og overblik for både patienter, forældre og kolleger.
Vi søger dig, der: - Har lyst til at arbejde i en afdeling, hvor patienter og familier altid er førsteprioritet
- Har erfaring med Sundhedsplatformen
- Trives i et til tider hektisk miljø og kan bevare overblikket
- Arbejder struktureret, selvstændigt og tager medansvar for fælles opgaver
- Sætter pris på et tæt samarbejde med både sekretærkolleger og tværfaglige teams
- Bidrager til et positivt arbejdsmiljø med faglig sparring
Vi tilbyder dig: - En afdeling i spændende udvikling og med høj tværfaglighed
- Et trygt arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden og værdsætter godt kollegaskab
- En grundig oplæring i tæt samarbejde med erfarne kolleger
- En hverdag med tempo og variation – hvor tiden flyver afsted
- Et sekretærteam med høj faglighed, engagement og godt humør
- Mulighed for faglig sparring, udvikling og sociale aktiviteter
Hvem er vi? Afdelingen for Børn og Unge består af 18 faste sekretærer, som arbejder på tværs af klinikker og afsnit. Vi er et engageret team med stor respekt for hinanden, og vi hjælper gerne på kryds og tværs.
Vi vægter kvalitet i registrering, professionel service og empati i mødet med patienter og familier – og vi har en legende tilgang, som alle kolleger præsenteres for til vores tværfaglige børne- og unge-introduktion.
Vil du med på holdet? Har ovenstående fanget din interesse?
Hvis du synes, at du er den rette kandidat til stillingen, så send hellere før end siden din ansøgning samt dit CV via linket.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest.
Ansøgningsfrist: 16. oktober
Ansættelsessamtaler: uge 43–44 eller efter aftale – vi ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål, eller kunne du tænke dig at kigge forbi, er du meget velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Charlotte Jensen på tlf. 38 68 90 05.
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning!