Vil du være med til at udvikle opvågningsafsnittet, og få en unik mulighed for at arbejde med korte, intense patientforløb. Du bliver en del af vores dynamiske og tværfaglige team, der arbejder tæt sammen om at sikre høj kvalitet og det bedst mulige patientforløb. Hos os får du: - en alsidig hverdag med både komplekse og sammedagskirurgiske patientforløb
- et afsnit hvor vores specialeansvarlige sygeplejersker medvirker til et højt fagligt niveau
- onboardingprogram med mentorordning tilpasset dine kompetencer og behov
- struktureret undervisning og cases
- personlig og faglig kompetenceudvikling med kompetencekort og formaliseret efteruddannelse
- mulighed for aktivt at deltage i kvalitetsudvikling
- mulighed for weekendvagt hver 4. weekend og medindflydelse på egen vagtplan
Vi har brug for dig der - har dansk autorisation som sygeplejerske
- gerne har erfaring fra opvågning, sammedagskirurgi eller kirurgiske specialer
- har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- evner at arbejde selvstændigt, tage initiativ og inspirere kolleger.
Høj trivsel og og godt arbejdsmiljø Vi er ca. 30 sygeplejersker i et velfungerende afsnit med fokus på kollegial omsorg/sparring og har en kultur der bevidst arbejder med samarbejde og trivsel.
Vi værdsætter sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv.
Vi har daglig synlig ledelse med højt informationsniveau og åben dialog.
Bliv en del af et afsnit med mangeartede og varierede patientforløb Opvågningsafsnittet har døgnåbent og modtager patienter i alle aldre fra samtlige af hospitalets specialer.
Afsnittet har en kapacitet på 21 senge fordelt på det centrale afsnit og et satellit-afsnit til øre- næse- og halspatienter med sammedagsfunktion.
Endvidere modtages patienter til anlæggelse af centrale venekatetre, epidurale katetre, bloodpatch, perifere nerveblokader og patienter til præoperativ optimering.
Afsnittes sygeplejersker varetager den postoperative epidurale smertebehandling på hele hospitalet.
Vi har et tæt samarbejde med det operative område og de kirurgiske specialer.
Vi deltager i kvalitets- og forskningsprojekter.
Afsnittet fungerer som praktiksted for sygeplejestuderende, ambulancebehandler elever samt kursister fra specialuddannelserne til intensiv- og anæstesisygeplejerske.
På vej mod et helt nyt hospital Det traditionelle opvågningsafsnit får en ny funktion, hvor vi fremover også varetager sammedagskirurgiske forløb – herunder både modtagelse og udskrivelse af patienter. Ændringen sker som led i forberedelserne til Nyt Hospital Nordsjælland (NHN), hvor det sammedagkirurgiske område udvides. Det betyder, at vi allerede nu har en fælles afsnitsledelse for opvågningen og dagkirurgi, da det dagkirurgiske- og opvågningsafsnittet bliver fusioneret til et stort afsnit der modtager al elektiv og akut kirurgi.
Ambitionerne for Anæstesiologisk Afdeling er store, og der er meget, vi ønsker at opnå de kommende år, så vi kan fortsætte med at være en attraktiv arbejdsplads med fokus på patient flow, høj faglighed, patientsikkerhed og patienttilfredshed.
Nyt Hospital Nordsjælland forventes færdigt i efteråret 2027.
Vi glæder os til at høre fra dig Stillingen er baseret på 37 timer eller efter aftale. Vi arbejder i skiftende vagter, og har forskellige mødetider.
Stillingen er til besættelse 01.12.25 eller efter aftale.
Ansøgning og CV sendes via linket her på siden.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.
Er du blevet nysgerrig, og vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om eller ønsker et uforpligtigende besøg i afsnittet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lene Höegh på telefon 4829 5865.
Læs mere om afsnittet
her Ansøgningsfrist er den d. 20.10.25. Vi afholder samtaler den 23.10.25, så tøv ikke med at sende din ansøgning.