Er du pædagog og vil du medvirke til at give børnene en god dag i et udviklende miljø? Så er det dig vi søger i Nydam Børnehus.At give børnene en god dag i et udviklende miljø er vores fornemste opgave. Nydam Børnehus søger 1 pædagog, der via faglighed og samarbejde vil medvirke til at løse denne opgave. Stillingen er på 35 timer ugentligt med ansættelse fra d. 1. december 2025.
Hvem er vi?Nydam Børnehus er en integreret institution 0-6 år, under Dagtilbudsområde Jylland, beliggende i Vester Sottrup i et livligt og dejligt miljø ved siden af skole og sportsplads. Vi er normeret til 102 børn fordelt på 2 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper, med hver 3-5 personaler tilknyttet. Vi er en personalegruppe med i alt 28 ansatte. Stillingerne er i børnehaven men man ansættes til at arbejde i hele huset og man skal være villig til at skifte gruppe, hvis behovet opstår.
Vi arbejder på alle grupper, ud fra Nest-principperne og Nest betyder "rede" og er i denne sammenhæng betegnelsen for en pædagogisk praksis, hvor tilgangen er, at den trygge rede, som ét barn har brug for, gavner alle børn.
Vores børnesyn lyder sådan:
- Alle Børn har krav på kvalificeret pædagogik
- Børn er mere ens end forskellige, og udvikler sig sammen
- Børn gør det bedste de kan, lykkedes de ikke, er det de voksne der skal gøre noget andet.
Vi kan tilbyde:- En personalegruppe hvor gensidig respekt og plads til forskellighed vægtes højt og med plads til humor.
- Et miljø der inspireres af kommunens værdier; dialog, anerkendelse, samarbejde og engagement (DASE), som vigtige elementer i et konstruktivt og udviklende personalesamarbejde.
- Et inspirerende fagligt miljø der i fællesskab arbejder for at løse kerneopgaven.
Vi forventer:- at du er uddannet pædagog
- at du er engageret og tager medansvar for børnegruppen i samarbejde med kollegaer
- at du vil indgå i arbejdet ud fra Nest principperne og kan tilslutte dig vores børnesyn
- kan være nærværende med det enkelte barn
- ansvarlig for tilrettelæggelse og udførelse af pædagogiske aktiviteter
- kan indgå i et anerkendende og positivt samarbejde med forældre, kollegaer, ledelse og øvrige samarbejdspartnere
- at du er en troværdig medarbejder der evner at kunne sige både til og fra i forskellige sammenhænge
- at du deltager i gruppemøder, personalemøder, planlægningsmøder mm.
- fleksibel med arbejdstider inden for afdelingens åbningstid
- at du har kendskab til TOPI, sprogvurderinger og Aula eller som minimum er indstillet på at lære det.
Se hjemmeside for mere information om Nydam Børnehus:
Nydam BørnehusEr du blevet nysgerrig på stillingerne, så send os en ansøgning senest onsdag d. 22/10 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 44.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Daglig Pædagogisk Leder Kirsten Holm Petersen på mobil 27904562.
Ansættelsesvilkår:
Ansættelse efter gældende overenskomst.
Ved tilbud om ansættelse indhentes børne- og straffeattester.
En ansættelse er betinget af en acceptabel straffeattest og en ren børneattest
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNsSønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasseSønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og LedelsesgrundlagLæs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk