Nyborg Fængsel og Arrest søger socialrådgivere til tidsbegrænsede projektstillinger

fuldtid
Nyborg Fængsel og Arrest søger socialrådgivere til tidsbegrænsede projektstillinger
  • Institution Nyborg
  • Vindingevej 36, 5800 Nyborg
Vi søger socialrådgivere i Fængselskreds Vest til Nyborg Fængsel og Arrest, som vil være med til at frigøre tid til det uniformerede personale, så de kan koncentrere sig om kerneopgaven i en organisation, der begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet. Lyder det spændende?

Om jobbet og dine ansvarsområder

Socialrådgiveren varetager i tæt samarbejde med fængslets øvrige faggrupper den sociale og kriminalforsorgsmæssige sagsbehandling og er ansvarlig for handleplansarbejdet omkring de indsatte med udgangspunkt i LS/RNR-screeninger, som man uddannes i.

Endvidere består arbejdet i faglig sparring og vejledning af det uniformerede personale, ligesom der er en del administrative opgaver, herunder registreringer og dokumentation i forhold til opfyldelse af kravene i fængslets resultatkontrakt. Du vil blive tilknyttet forskellige afdelinger, hvor arbejdet både kan være med udvisningsdømte, afsonere med dansk statsborgerskab, varetægtsarrestanter, der alle er placeret for forskellige typer af afdelinger såsom udrejseafdeling, behandlingsafdeling, uddannelsesafdeling, fællesskabsafdelinger m.m.

Vi søger en medarbejder, der:

  • Er uddannet socialrådgiver
  • Kan arbejde systematisk, målrettet og helhedsorienteret
  • Har et solidt overblik over de forskellige opgaver
  • Har en god kontakt- og indlevelsesevne
  • Er professionel og afklaret med myndighedsrollen
  • Har gode samarbejdsevner, og kan indgå i tæt tværfagligt samarbejde
  • Er velformuleret i skrift og tale
  • Er stabil og psykisk robust
  • Har erfaring fra en politisk styret organisation og er omstillingsparat
  • Evner såvel selvstændigt arbejde som at indgå i et team
  • Er positiv og har humoristisk sans
Vi tilbyder:

  • Et krævende og udviklende job i en institution med mange forskellige kategorier af indsatte
  • Lydhørhed overfor nye ideer, metoder og initiativer
  • En meget bred, tværfaglig samarbejdsflade
  • Faglig vejledning og kollegial støtte
  • Flekstidsordning
Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for socialrådgivere i Staten og de eventuelle hertil indgående lokalaftaler.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er Nyborg Fængsel og Arrest, Vindingevej 36, 5800 Nyborg.

Stillingerne er tidsbegrænsede projektstillinger, der følger bevillingen om ”opgaveglidning” og ophører uden yderligere varsel ved bevillingens udløb. Den foreløbige slutdato er den 31. december 2026 med mulighed for forlængelse.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og stillingerne er ledig til besættelse pr. 1. marts 2026.

Om os

Nyborg Fængsel og Arrest er et lukket fængsel med plads til 350 indsatte og vi er ca. 230 medarbejdere. Fængslet består af flere selvstændige specialafdelinger, flere almindelige belægsafdelinger og en arrestafdeling.

Ansøgning

Du søger stillingen elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget senest den 19. januar 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 4. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Fritz Blikdal, tlf. 7255 9576.

Du kan finde flere oplysninger om Danmarks Fængsler her: www.danmarksfængsler.dk.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Log ind