Har du lyst til at arbejde med vandets kredsløb i bredeste forstand, så er du den kollega, vi søger i Afløb & Anlæg
Kan du se dig selv arbejde med regnens påvirkning af grundvand, søer, vandløb og havet via Klima -lavbundsprojekter, klimasikring og bæredygtighed kombineret med generel afløbsteknik som fagområde?
Hos Artelia vil du få en varieret og spændende hverdag. Du vil deltage i den daglige projektløsning, være i tæt dialog med afdelingsleder og projektchefer og være med i de afgørende beslutninger. Dine primære opgaver vil være projektløsning af større og mindre projekter. Med udgangspunkt i dit eget kompetenceområde vil du indgå i fællesskaber, hjælpe, sparre og samarbejde med dine kolleger både indenfor dit eget fagområde, men også med dine mange kolleger inden for de øvrige fagområder i Artelia.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Du vil blive tilknyttet opgaver indenfor grøn arealomlægning (Klima-lavbundsprojekter), vandmiljø, plan og myndighedsarbejde, arealforvaltning, naturpleje, miljøforhold, klimasikring, bæredygtighed og afløbsteknik
- Du vil bidrage til den faglige udvikling gennem samarbejde og vidensdeling med kollegaer og ledere
- Din funktion som projektmedarbejder vil være at nå frem til de gode projektløsninger sammen med dine kolleger
- Du vil nyde godt af et højt niveau af frihed under ansvar.
Du bliver en del af afdelingen Afløb & Anlæg, som er en del af forretningsenheden Infrastruktur, lokalt placeret i Næstved. På landsplan har Artelia ca. 300 medarbejdere på infrastrukturområdet, og vi har et tæt samarbejde på tværs af kontorerne. Du vil dermed få mange kolleger med solide kompetencer inden for afløbsteknik, projektering, saneringsplanlægning, hydrologi og modellering, klimatilpasning, trafikplanlægning, vejprojektering, lufthavne, geoteknik, broer, baner, natur, bæredygtighed og miljø.
Hos Artelia har vi flere karrieremuligheder med jobfunktioner og tilknyttede projektroller, man kan arbejde med. Alle mennesker har deres egne unikke spidskompetencer og ambitioner, som de skal have mulighed for at udvikle og styrke. Hos os vil du få rig mulighed for at udnytte din faglige viden og nysgerrighed og udvikle dine evner.
Vi mener det, når vi siger, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Både i dagligdagen, men også uden for arbejdstid, hvor der er et væld af muligheder for at dyrke sammenholdet med kolleger. Samtidig driver vores medarbejdere talrige aktiviteter, som Artelia støtter. Det er kultur- og strikkeklubber, e-sport, fodbold, golf, cykling og meget andet.
Din profil
- Du har en naturvidenskabelig baggrund såsom Ingeniør/Biolog/Agronom/Geograf eller andet.
- Du har gerne 3-5 års erfaring, inden for flere af de nævnte områder.
- Du har eller ønsker at få erfaring med feltarbejde samt kendskab til myndighedsforhold.
- Du har kendskab til/interesse for at arbejde med hydrauliske modeller som eksempelvis VASP, Scalgo og MIKE+.
- Du er udadvendt, entusiastisk og har lyst til at have dialog med kunder og bygherrer i projekterne.
- Du har ambitioner om faglig og personlig udvikling.
- Du er kvalitetsbevidst, ansvarsfuld, engageret og har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
- Du er positiv af væsen og har et ønske om at være en del af en arbejdsplads, hvor vi ”spiller hinanden gode”.
- Du taler og forstår dansk, ligesom gode engelskkundskaber er en fordel.
Dine primære arbejdsopgaver
- Du vil fungere som projektmedarbejder i en afdeling i udvikling.
- Du har rollen som fagligt ansvarlig på opgaver for offentlige eller private bygherrer med kontakt med kunderne.
- Du vil bidrage til den faglige udvikling gennem samarbejde og vidensdeling med kollegaer og ledere på tværs af Artelia.
- Din opgave som fagligt ansvarlig vil være at understøtte løsning af projekter af forskellig størrelse og kompleksitet, og du vil nyde godt af et meget højt niveau af frihed under ansvar.
- Du vil indgå i den fælles erfaringsudvikling i afdelingen via sparring med dine nærmeste mere erfarne kolleger og samtidig blive en del af det specialfaglige netværk på tværs af landet.
Vi tilbyder
- Mange spændende og udfordrende projekter
- Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
- En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
- Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
- En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
- Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
- Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.
Tag kontakt til afdelingsleder Bjarne Spangegaard Jørgensen på telefon 2540 0125 for at høre mere om stillingen eller send os din ansøgning, hvis du synes jobbet lyder interessant.
I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.