Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Ny kollega søges til Odsherreds Bo- & Støttecenter
Odsherred Bo- & Støttecenter søger en pædagog med erfaring inden for det specialiserede område. Stillingen er på 37 timer. Vi søger dig, der har lyst til at gøre en positiv forskel for voksne med særlige behov og som kan yde støtte til borgere i eget hjem. Det er derfor vigtigt, at du er omstillingsparat, initiativrig og engageret, og at du evner at motivere, inkludere og anerkende borgerne i deres hverdag. Hvis det lyder som dig, er du måske den, vi søger.
Om os
Bo- & Støttecenteret er organisatorisk en del af Social og Arbejdsmarked, der dækker en bred vifte af tilbud til borgere med fysiske og psykiske handicap. Bo- & Støttecenteret er et kommunalt tilbud, der yder pædagogisk støtte og vejledning efter servicelovens § 85, 82b og 83. Bo- & Støttecenteret består af fem opgangsfællesskaber, geografisk placeret i henholdsvis Nykøbing Sj., Højby, Vig og Hørve. Herudover yder vi støtte til udeboende borgere i hele Odsherred.
Om jobbet
Vores målgruppe er mennesker i alderen 18-85 år med et meget varierende kognitivt niveau og med diagnoser inden for autismespektrumforstyrrelse, Aspergers syndrom samt komorbide lidelser som ADHD, OCD og angst. Tillige støtter vi borgere med erhvervet hjerneskade. Dine opgaver kommer til blandt andet at indebære støtte til at lære strategier til at mestre hverdagslivet samt støtte til at indgå i sociale sammenhænge og grupper, men en stor del af jobbet handler om at fremme motivation hos borgerne, vi har pt ikke pleje krævende opgaver.
Der arbejdes efter specifikke, tidsbegrænsede indsatsmål, der er udarbejdet i et samarbejde mellem borger og myndighed med voksenudredningsmetoden VUM 2.0. Der arbejdes med metoderne neuro-pædagogik, Krap, Low Arousal samt den anerkendende og relations bårne tilgang. Du vil i samarbejde med dit team støtte den enkelte borger i at mestre eget liv og skabe udvikling gennem rehabiliterende/habiliterende indsats, hvor vi motiverer og bidrager til, at borgerne kan styrke, udvikle og bevare deres kompetencer, ressourcer og færdigheder, så de kan leve et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt. Det kan til tider være et udfordrende arbejde med mange dilemmaer og svære problemstillinger, og det er derfor også et spændende og alsidigt arbejde, hvor ikke to dage er ens.
Vi kan tilbyde dig:
Vi forventer, at du:
Den vakante stilling er på 37 timer ugentligt med start den 1. oktober eller efter aftale. Der arbejdes hver 4. weekend i tidsrummet 9-15, ligeledes vil der forekomme arbejde på helligdage, typisk to dage årligt. Teamet tilrettelægger, hvordan helligdagene fordeles. Din arbejdstid forventes afviklet i tidsrummet mellem kl. 7.30 og kl. 21.00.
Du vil blive ansat som selvtilrettelæggende og vil derfor blive aflønnet med et fast tillæg "unddraget kontrol", hvilket betyder, at du vil kunne tilrettelægge en vis del af din arbejdstid ud fra borgernes behov. Du vil ydermere blive tilknyttet et eller flere af opgangsfællesskaberne, hvor du er medskaber af meningsfulde fællesskaber for borgerne i grupper, samt have vagter i den fælles tid i opgangsfællesskaberne.
Hvis dette lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Ved spørgsmål omkring stillingen kontakt Teamleder Morten Nobel fra uge 31.
Samtaler finder sted d. 8 August