Nu har du chancen – at være sammen med skønne børn, forældre og dygtige kollegaer

fuldtid
Nu har du chancen – at være sammen med skønne børn, forældre og dygtige kollegaer
  • Sunds Ilskovs-Børnehuse
  • Skalmejevej 33, 7451 Sunds
Vi søger fra 1. juni 2025 en faglig stærk pædagog til vores vuggestue Vibereden

Sammen med dine kolleger får du mulighed for at understøtte børnene i at udforske den store verden. Fordybelse i leg, være nysgerrige sammen og nærvær - både rutiner, struktur og øvrige aktiviteter. En dag fuld af magiske stjernestunder - ganske enkelt.

Lidt om os
Vibereden er en del af Sunds-Ilskovs Børnehuse og er beliggende i Sunds. Vibereden er en mindre afdeling med 28 vuggestuebørn.
Sunds-Ilskovs Børnehuse er en sammenlagt institution siden august 2024. Vi består af 4 afdelinger i Sunds og Ilskov, og har en udflyttergruppe, samt en bus i dagtilbuddet. Vi vægter plads til forskellighed højt, både for børn og voksne. Vi er i en proces med sammenlægningen, som vi giver os god tid til.
Lige nu er vi, i alle afdelingerne, særligt optaget af, hvor vi kan gøre livet på legepladserne mere eventyrligt. Vi er meget inspireret af “Loose Parts” og hvordan vi kontinuerligt inddrager børnenes perspektiver og ressourcer

Vibereden med få ord
  • Beliggende på en stille villavej i Sunds by
  • 2 børnegrupper med hver 14 dejlige børn, Teamet består af 4 pædagoger og 4 pædagogmedhjælpere, samt 1 pædagogstuderende
  • Skøn legeplads, som vi er ved at gøre endnu mere spændende

Det vi vægter højt hos vores nye kollega er
  • lysten til at arbejde med de yngste børn og bidrage til deres trivsel og udvikling
  • at ressourcer, reflektion og relationer skal være centrale værdier for dig
  • at du tager ansvar og giver plads til forskellige perspektiver
  • nysgerrig og søger at forfine dine pædagogiske kompetencer
  • vigtigst er det, at du VIL børnene og deres forældre

I Sunds-Ilskovs Børnehuse arbejder vi for, at børn og voksne kan være én - men én iblandt. Her er fællesskaber mangfoldige og vi mødes som dem vi er.

Her øver vi os i at være nysgerrige, skabe sammen og har mod til at prøve nyt og tør lave fejl.

Sang, natur og udeliv er vores afsæt for vores pædagogiske arbejde, med at understøtte alle børns livsduelighed gennem leg og erfaringsdannelse.

Vi tør, vil og øver os


Ansøgningsfrist
den 22. april 2025.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i starten af uge 18.

Spørgsmål vedr. Stillingen
kan rettes til institutionsleder Frank Krogh på telefon 93 59 47 93 eller mail sibfk@herning.dk.

 

Log ind